Arbejdsliv: Henrik Tolborg

Selvstændig i egen virksomhed:

Fra gravko til granit

 Henrik Tolborg nyder den frihed, det giver at være selvstændig, og han anbefaler gerne andre mennesker med handicap at blive selvstændige:
- Følg din drøm! Spring ud i det, opfordrer han.

Tekst: Niels Erik Heise

En ulykke i Venezuelas regnskov betød, at Henrik Tolborg måtte skifte sit liv med entreprenørmaskiner ud med en kærlighed til granit.
- Hvis ikke jeg var blevet rygmarvsskadet, havde jeg aldrig lært så meget om granit, fortæller han. I syv år har han drevet enmandsfirmaet Granitexpressen i Himmerland.

Kræver mange ressourcer
- Man kan sagtens være selvstændig som kørestolsbruger, fortæller 43-årige Henrik Tolborg.
Han kender flere, der er det. Han medgiver, at det kræver mange ressourcer, og at man skal lægge mange timer i det, fx med at opsøge markeder, lave brochuremateriale, ordne forsikringer, logistik og tilrettelæggelse. Selv havde han meget glæde af et iværksætterkursus.
Glæden ved arbejdet er at komme ud og møde andre:
- Det er dejligt at snakke med folk og føle, jeg udretter noget, fortæller Henrik og tilføjer:
- Og at gøre kunderne tilfredse. Fx når jeg finder nye løsningsforslag eller produkter til mine kunder.
Det er dejligt at kunne planlægge sin egen hverdag, mener Henrik. Han har intet fortrudt. Det værste er alt papirarbejdet.
- Bogholderi er en dræber. Det er jo ikke noget, man har lyst til, erklærer han.
Han ordner det dog selv. Ikke alene for at spare en revisor men lige så meget for at have fingeren på den økonomiske puls.

 At acceptere begrænsninger
- Firmaet har et stort potentiale, som jeg desværre ikke kan udvikle, beklager Henrik og forklarer:
- Jeg kunne drive Granitexpressen meget videre, hvis ikke helbredet sagde nej.
Henrik har kroniske nervesmerter og kramper.
- Medicinen tager kun toppen af smerterne.
I dag fokuserer han på det, han kan, og ikke på det, han ikke kan.
- Det var jeg ni år om at lære, men nu har jeg lært at acceptere det og leve med det, beretter han, mens hans sidder ved bordet under PH pendlerne i huset i Mejlby.
Her har han boet siden 1996. I hjørnet er en brændeovn og på bordet levende lys. For endevæggen bag motionscyklen står to reoler fyldt med modeller af de entreprenørmaskiner, som var hans liv inden ulykken.
- Det værste er ikke, at jeg ikke kan bevæge mig, men at alt tager længere tid og så alle følgevirkningerne med smerter, blodtryk og kramper.

 Et liv på fire hjul
Henrik er opvokset på forældrenes gård i Mejlby, og her kørte han traktor fra han var syv år. I dag har hans broder overtaget driften af gården. Efter skoletiden blev Henrik uddannet maskinmekaniker hos Hydrema i Støvring, hvor han var begyndt som arbejdsmand. Efter han var udlært, 22 år gammel, blev han i Hydrema, hvor han arbejdede som montør. Han rejste i 16 lande og demonstrerede maskinerne for forhandlere og kunder.
I junglen i Venezuela kom Henrik til skade under en ferie med vennerne i 1994. En kolbøtte fra kanten af en båd på hovedet ned i flodens lave vand ødelagde tre af hans nakkehvirvler, og han blev lam fra brystet og ned.
- Det første, jeg spurgte mig selv om, var: ”Skal dette vare resten af livet?”.
Fra at kunne det hele, kunne han pludselig ingen ting, husker han. Operationen kostede 70.000 kroner og formedelst 80.000 kroner kom han hjem til kommunehospitalet i Aarhus, hvor han i tre-fire måneder døjede med de kolibakterier, han havde slugt i flodens vand. I halvandet år blev han genoptrænet i Viborg på Vestdansk Center for Rygmarvsskader. I dag har han delvis funktion i hænder, arme og overkrop og er i stand til at køre bil:
- Den er min store frihed, erklærer han.

 Fik ideen på havnen
Det forlød fra Hydrema, at han kunne komme tilbage den dag, han havde lyst. Tre år efter skaden kom han tilbage på værkførerkontoret, hvor han stod for opgradering af de maskiner, der blev produceret i Tyskland. Dette job klarede han i tre år, indtil han måtte holde på grund af ryg- og nakkesmerter. Han havde dog en følelse af, at han måtte foretage sig noget.
En dag på havnen i Vejle så han nogle bunker brosten og granitskærver. Han gik ind på kontoret og spurgte, hvad man bruger dem til, og om han kunne købe granitten til at sælge videre til private og anlægsgartnere. Det blev begyndelsen til hans enmandsvirksomhed. Siden har den udviklet sig. Halvdelen af stenene får han fra Kina og Portugal og resten fra Skandinavien. Granitten kan han levere i en halv snes forskellige farver.
- Det var en mulighed for at tjene en skilling og have noget positivt at give mig til, fortæller han med smil i øjnene under de blonde krøller.

 De store drømme
Udenfor i haven har han et springvand og et bassin med guldfisk og koi karper. Det er anlagt med svensk granit fra Halmstad. Endemuren på terrassen er af tyrkisk sandsten og ved bassinet står hans yndlingssten Laplands granitten. Hans håb er en gang at køre helt til Lapland og bestille den hjem, ligesom han i dag kører til granitbrud i Norge, Sverige og på Bornholm for at købe ind.
- Det gælder om at fjerne de fordyrende mellemled, forklarer han.
Henrik har fem hjælpere, der hver arbejder i et døgn ad gangen. De hjælper ham også i virksomheden. Selv kan han ikke komme op i gummigeden, så den må hjælperen betjene, når stenene skal læsses. Hans store drøm er dog en gang at få bygget en gummiged eller gravemaskine, som han selv kan komme op i og styre.

Holder af granit
Kunderne er både private, anlægsgartnere og entreprenørforretninger. Selv om han stadig savner sit gamle fag, er han kommet til at holde af granit. Han synes, det er spændende at lave logosten og sten med sandblæste navne. Han samarbejder med en lokal stenhugger og med Ålborg diamantskæring, så han blandt andet kan levere sten med huller til springvand. På lageret har han også søjler, bænke og sågar en bardisk i granit.
Lige nu er det den stille tid, men allerede i marts begynder kunderne at ringe. Så kommer de og kigger på granit i den hytte, Henrik bruger som kontor på forældrenes gård.

Selv om Henrik er begyndt for sig selv, har han stadig kontakt med de gamle kolleger på Hydrema:
- De betyder meget for mig.
Han kører også stadig til entreprenørmesser i hele Europa, for som han siger:
- Jeg er bidt af en gal, gul gravko!