Arbejdsliv: Fleksjob - nedsat tid er afgørende

Ansættelse i fleksjob betyder, at Søren Saxtorph kan fortsætte med at arbejde inden for ingeniørfaget, samt leve et liv, hvor arbejde, børn og hensyn til helbredet kan hænge sammen.

Tekst: Danske Handicaporganisationer

42-årige Søren Saxtorph er ansat i et fleksjob som civilingeniør hos Krak/Eniro. Her har han været ansat i syv år og arbejder dagligt med programmering og databaser. På privatfronten bor han sammen med sin kone Maria og deres to børn.

Fleksjob hos tidligere arbejdsgiver

I 2003 blev Søren Saxtorph tetraplegiker efter en badeulykke. På det tidspunkt havde han været ansat i Krak/Eniro i syv år, hvor han startede umiddelbart efter at være blevet færdiguddannet civilingeniør. Ulykken betød indlæggelse og behandling i mere end et år. Undervejs fandt Søren, hans læge og sagsbehandler ud af, at et fleksjob ville være den bedste mulighed for, at Søren kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.

- Da min gamle arbejdsplads gerne ville ansætte mig i fleksjob, var det den løsning, vi valgte at afprøve, fortæller Søren, der i 2005 startede en tre-måneders arbejdsprøvning.

Først blev Søren afprøvet på 12 timer om ugen. Det blev imidlertid sat op til 15 timer om ugen, hvilket matchede Sørens arbejdsevne bedst.

Nedsat tid er afgørende

Søren startede på ingeniøruddannelsen i 1990 og blev færdig i 1996. Fleksjobbet hos Krak/Eniro har betydet, at det har været muligt fortsat at bruge den uddannelse, som han har brugt seks år på.

- Jeg vil allerhelst være aktiv på arbejdsmarkedet.

Men uden et fleksjob ville det nok ikke være muligt, vurderer Søren, som har en ugentlig arbejdstid fordelt ud over tre dage.

- Jeg ville ikke kunne varetage et fuldtidsjob på almindelige vilkår, fortæller Søren, der har brug for et fleksjob, hvor der tages væsentlige hensyn til hans handicap. Det afgørende skånehensyn for Søren er nedsat tid:

- Praktiske gøremål i dagligdagen tager lang tid. Jeg tager også medicin, som gør mig træt, og jeg har brug for tid til at hvile mig, så min krop kan holde til det.

Søren giver udtryk for, at han ikke ville kunne mønstre det fysiske overskud til at arbejde på fuld tid. Især ikke, hvis familielivet skal hænge sammen med hensynet til helbredet:

- Bare det at komme ind og ud af bilen for at hente ungerne tager meget længere tid, end det gør for andre, forklarer Søren, der også gerne vil finde tid til at dyrke sin store idrætsinteresse præcisionsorientering.

Bagside af medaljen

Søren oplever, at han har mulighed for den samme faglige udvikling som sine kollegaer, der er ordinært ansatte. Men måske er der også en lille bagside af medaljen. Søren vurderer, at han med fleksjobbet formentlig også har givet afkald på de lederambitioner, han måske kunne have haft:

- Det er sikkert lidt svært at være leder på 15 timer. Men det er nok mest mit eget valg, slutter Søren.

Artiklen er venligst udlånt af Danske Handicaporganisationer.

Søren om fleksjobreformen:

- Jeg har ikke regnet på det, men jeg ved, at jeg kan forvente mindre løn, hvis jeg skifter job. Vores families økonomi er jo er baseret på den indtægt, jeg har, så det vil sikkert blive rigtig svært for os. Man bliver på den måde bundet uden mulighed for at skifte job.