Arbejdsliv. Den tapre skrædder

På Odin Teatret i Holstebro finder man Niels Kristian Brinth, hvor han i dag udfolder sine kreative evner som skrædder. Et ganske andet liv end årene som soldat i det danske forsvar, hvor han efter få måneder i Afghanistan i 2006 blev alvorligt såret og pådrog sig en rygmarvsskade.

Tekst: Mette Grith Sørensen

I efteråret 2006 var Niels Kristian Brinth fra Sir i Holstebro blandt de første danske soldater, der blev sendt til Helmandprovinsen i Afghanistan. Få måneder senere blev han fløjet den anden vej. Denne gang i dyb narkose, efter at hans køretøj i opklaringsenheden havde ramt en mine.
Et granatfragment havde banet sig vej til rygmarven og revet den over fem centimeter under navlen og gjorde Niels Kristian Brinth lam fra navlen og ned. I dag, godt otte år senere, er der nærmest ikke det, 29-årige Niels Kristian Brinth ikke kan klare fra sin kørestol. På sin arbejdsplads, Odin Teatret, er han kendt som den, der altid siger: Det er da let nok! om selv de mest komplicerede opgaver.
Og nej, Brinth, som han bare kaldes på teatret, er ikke skuespiller, selv om han flere gange har deltaget i Odin-skuespiller Kai Bredholts projekter. Brinth er skrædder.

Blomster, kjoler og finner

- Jeg begyndte at sy som fem-årig og fik min første symaskine som syv-årig. Og jeg har faktisk også taget et kursus som militær sadelmager, fortæller Brinth, der nu er godt i gang med en uddannelse som skrædder.
Han er færdig i december 2016 og mangler kun 20 ugers skolegang.
- Jeg bryder mig ikke om at være på skole. 80 procent af tiden foregår bag en computer, og det er lige præcis det, jeg ikke har lyst til, forklarer han.
På teatret bruger han ikke tid på computere. Han har seks symaskiner og værksted i det, der tidligere var det værelse, som VIP-gæster fik, hvis de skulle sove lidt bedre end teatrets egne ansatte.
- Hvad jeg laver? Tjah!. I går lavede jeg blomster i stof. I dag har jeg repareret én kjole og har én mere, der venter. Så skal jeg i gang med nogle guitarholdere i træ, som skal hænge på væggen, forklarer Brinth, der i sin tid på teatret også har syet badetøj á la Michelin-manden, en dragehale og tre hajfinner, lavet ti meter bænk og en gennemsigtig plastikbåd, fremstillet 11 par sko og en dyrepote, der kunne sætte aftryk, støbt bjørnenæser og syet et bjørnekostume i størrelse fire år samt bakset med et 157 kvadratmeter stort scenetæppe.

Multihåndværker

- Man kan godt kalde mig multihåndværker. Jeg arbejder jo også i træ og metal. Og i læder og skind. Jeg har en symaskine derhjemme, der kan sy gennem to centimeter tykt kernelæder – og gennem knivsbladet på en saks, fandt jeg ud af, smiler han.
Yndlingsopgaver har han ikke. Bare det er alsidigt.
- Alt bliver jo kedeligt i længden. Jeg har prøvet at sy 18 par bukser, og jeg har også lavet masker 14 dage i træk. I begyndelsen er det sjovt, forklarer Brinth.
Inden han kom i lære på Odin Teatret, kendte han kun skuespillerne som ”de mærkelige folk” fra sin skoletid. Han gik i skole på Den kristne Friskole, der ligger tæt på teatret.
- Men valget af praktiksted stod mellem at sy brudekjoler, badetøj eller komme på Odin Teatret, og så lød det sidste altså sjovest, mener han.

Ikke bitter

Brinth er ikke bitter over sin skæbne.
- Næh, dengang vi tog af sted, vurderede man, at ti procent af os ville komme til skade eller dø. De odds kendte vi på forhånd. Og jeg havde jo altid villet være soldat, fortæller han.
Faktisk mener han, at han har været heldig.
- Hvis jeg ikke havde haft en chauffør, der var vild med at køre hurtigt, havde jeg stået et andet sted i bilen, end jeg gjorde den dag. Og så havde jeg været død nu, siger han.
Der gik kun 25 minutter fra bilen kørte på minen og til Brinth fik den første omgang narkose i transporthelikopteren, der evakuerede Brinth. Han vågnede, da han blev bragt ind i Camp Bastion.
- Jeg kan huske solen, der brændte, og at jeg blev slæbt ind i hospitalsteltet. Det sidste, jeg husker, er, at tolken forklarede mig, at jeg ville mærke et prik – så vågnede jeg seks døgn senere på Rigshospitalet, fortæller Brinth.

Får nok lov at blive

Brinth kom til genoptræning på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, hvor han var indlagt frem til maj 2007. Så fik han job på Jyske Dragonregiment (JDR) i Holstebro.
- Dengang var det måden. Man skulle finde ud af, hvad jeg kunne bruges til, så jeg blev forsyningshjælper og arbejdede altså med logistik på JDR i godt fem år, fortæller Brinth.
Det var han ikke utilfreds med. Men så blev Veterancentret oprettet, og det blev indført, at sårede soldater skulle tilbydes en uddannelse. I november 2012 blev Brinth kaldt til samtale, hvor han fik at vide, at han skulle starte på en uddannelse hurtigst muligt. Alternativet var at sige op.
- Det var bestemt vemodigt. Jeg ville jo ikke forlade forsvaret, fortæller Brinth, der så meddelte, at han i så fald godt kunne tænkte sig at blive cirkusartist.
Han havde undersøgt det: Der var en cirkusskole i Berlin, som optog elever med handicap. Det mente det danske forsvar så ikke lige, at de kunne betale til. Men Brinths næste forslag: at blive skrædder vandt mere genklang.
Efter fysisk at have bevist over for Odin Teatret, at han kunne forcere trapper ved egen hjælp, fik han lov at starte i februar 2012 – lige efter at han havde sørget for materiel til sit 12. og sidste hold værnepligtige hos JDR.

I december 2014 forlod den skrædder, der var hans mester, teatret. I dag styrer Brinth selv sy-værkstedet, men er dog i lære under scenograf Antonella Diana på Teatret Om i Ringkøbing.
- Jeg kan rigtig godt lide at være her. Og jeg tror nok, at jeg kan få lov at blive, når jeg er færdig med min uddannelse, smiler han.

Artiklen bringes med tilladelse af Dagbladet Holstebro-Struer, hvor den tidligere har været bragt.