Arbejde: Tilbage til arbejde

Tekst: Dorte Hoffmann og Ellen Madsen

 

I forbindelse med et masterstudie ved Syddansk Universitet i Odense har to fysioterapeuter

undersøgt tilknytningen til arbejdsmarkedet hos en udvalgt gruppe, der har pådraget sig en

rygmarvsskade. Undersøgelsens resultater giver anledning til, at spørgsmålet om arbejdstilknytning

får en mere central plads i rehabiliteringen.

 

Som fysioterapeuter på hhv. Vest-

dansk Center for Rygmarvsskade

(tidl. Paraplegifunktionen) og

PTUs Rehabiliteringscenter i Rødovre

har vi oplevet, at nyskadede personer

under deres rehabiliteringsforløb blandt

meget andet har været optaget af deres

muligheder og begrænsninger i forhold

til fremtidig beskæftigelse og uddan-

nelse. Dette er således også baggrun-

den for vores projekt.

Politisk bevågenhed

Politisk og økonomisk er der meget stor

bevågenhed omkring beskæftigelses-

situationen i Danmark i øjeblikket, og

jævnligt hører vi om tiltag, der skal

sikre flere i arbejde. Samtidig fastslås

det i FNs Handicapkonvention, at per-

soner med handicap skal have samme

rettigheder som andre borgere, med

mulighed for fuldt ud at deltage i og

være en del af samfundet. På trods af

dette hører vi ofte, at det af forskellige

årsager kan være svært for mennesker

med rygmarvsskade at komme ud på

arbejdsmarkedet, selv om de har et

stort ønske om det.

Umiddelbart er der i lovgivningen

mu lighed for støtte på flere områder.

Derfor er det relevant at undersøge bar-

riererne for tilknytning til arbejdsmar-

kedet nærmere, men eftersom vi ikke

kender de faktiske beskæftigelsesan-dele for rygmarvsskadede i Danmark, så

valgte vi i første omgang at undersøge

dette.

Erfaringer fra udlandet

Der er ikke tidligere lavet landsdæk-

kende, danske undersøgelser på områ-

det, men studier fra andre vestlige

lande viser, at mellem en tredjedel og

op mod godt halvdelen af dem, der

pådrager sig en rygmarvsskade vender

tilbage til beskæftigelse. Den tid, der er

gået fra pådragelsen af rygmarvsskaden

til genoptagelse af arbejde er meget

varierende, men der går ofte flere år.

Generelt viser de udenlandske under-

søgelser, at der er størst chance for at

få arbejde, hvis man er ung ved skadens

opståen, hvis man er mand frem for

kvinde, paraplegiker frem for tetraplegi-

ker, og hvis skaden er meget inkomplet.

Desuden fremmer det muligheden for

arbejde, hvis man har mindst en mel-

lemlang uddannelse.

Første landsdækkende undersøgelse

Hovedformålet med vores undersøgelse

var at finde ud af, hvor stor en del af

dem, der fik en traumatisk rygmarvs-

skade i en femårs periode, der kom

tilbage i arbejde eller i uddannelse, og

hvor lang tid der gik. Vi valgte at kon-

centrere os om de personer, der havde

pådraget sig en traumatisk rygmarvs-skade, altså dem, der fik skaden som

følge af en ulykke, idet vi har en for-

modning om, at arbejdssituationen er

anderledes for dem, der får rygmarvs-

skaden som følge af en sygdom, der

udvikler sig over længere tid.

Vi udvalgte personer mellem 18 og 64

år på ulykkestidspunktet, som var ind-

lagt som nyskadede i perioden 1.7.2005

- 30.6.2010. Der var 252 per soner, der

kom til skade i de fem år, hvoraf 114 var

indlagt i Hornbæk og 138 var indlagt i

Viborg. Det betyder, at der var knap 15

personer mellem 18 og 64 år, der fik en

traumatisk rygmarvsskade pr. 1 million

danskere pr. år. Gennemsnitsalderen

var 41 år, og der var næsten fem gange

så mange mænd som kvinder. Der var

næsten lige mange, der fik en tetraplegi

som en paraplegi. Der var 29%, der

havde en inkomplet skade med poten-

tiel mulighed for gangfunktion.

Resultater i tal

Spørgeskemaet blev sendt ud til de 219

personer, der blev inkluderet i under-

søgelsen. Der var en svarprocent på 73.

Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål

om: Situationen på ulykkestidspunktet,

Arbejdstilknytning på det tidspunkt,

spørgeskemaet blev udfyldt samt

Helbred/livskvalitet. 42 % var kommet

til skade under transport i bil, på cykel

mv., 34 % var kommet til skade ved fald, 12 % i forbindelse med sport og

12 % af andre årsager. Med hensyn til

uddannelsesniveau var der en ligelig

fordeling mellem ingen uddannelse/

kort kursus, faglært/uddannelse under

tre år og en længere uddannelse over

tre år. På ulykkestidspunktet var næsten

70 % i arbejde, se figur 1. Næsten 32 %

var i arbejde, da de svarede på spørge-

skemaet, halvdelen af dem uden særlig

støtte, mens resten var i fleksjob eller

under arbejdsprøvning, de allerfleste på

nedsat tid, se figur 2. Næsten halvdelen

var permanent ude af arbejdsmarke-

det, og af dem havde 63 % fået tilkendt

førtidspension efter ulykken. Hvis man

udelukkende ser på dem, der var i

arbejde, da de kom til skade, var 42 %

af dem i arbejde og 4,5 % under uddan-

nelse, da spørgeskemaet blev udfyldt.

Det tog i gennemsnit ca. et år at komme

i arbejde/uddannelse, men med en

meget stor spredning fra tre måneder til

tre år. Af dem, der var i arbejde, vendte

størstedelen (73 %) tilbage til deres

gamle arbejdsplads, og for dem tog det

signifikant kortere tid at komme tilbage

i arbejde end for dem, der kom på en ny

arbejdsplads, nemlig ni mod 17 måne-

der. Sandsynligheden for at komme i

arbejde var størst for aldersgrupperne

under 50 år, for mænd, for dem med

uddannelse over tre år og for dem med

de mindst alvorlige skader.

På spørgsmål om helbred/livskvalitet

svarede 95 % af dem, der var i arbejde/

uddannelse, at de havde et nogenlunde,

godt eller virkelig godt helbred, mens

det kun var gældende for 64 % af dem,

der midlertidigt eller permanent var

ude af arbejdsmarkedet. Forskellen er

signifikant. Undersøgelsen siger dog

ikke noget om, hvorvidt det er dem, der

havde den bedste livskvalitet, der fik arbejde, eller om de fik bedre livskvali-

tet af at have et arbejde.

Hvad kan undersøgelsen bruges til?

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at

under en tredjedel af dem, der pådra-

ger sig en rygmarvsskade, får arbejde

igen indenfor denne femårsperiode. Det

er en overraskende lille andel, når man

tænker på alle de jobstøttemuligheder,

der er i Danmark, og andelen er i den

lave ende, sammenlignet med forhol-

dene i andre vestlige lande. Denne

og mange andre undersøgelser viser

klar sammenhæng mellem livskvalitet

og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tilsammen bør det give anledning til, at

spørgsmålet om arbejdstilknytning får

en mere central plads i rehabiliteringen.

Vores erfaring er, at den nyskadede selv

har svært ved at forestille sig et arbejds-

liv efter ulykken, og derfor mener vi, det

er vigtigt, at de professionelle tydeligt

tilkendegiver en optimisme mht. et

fremtidigt arbejdsliv på den rygmarvs-

skadedes vegne, og at emnet fra starten

inddrages i den langsigtede målsætning

for rehabiliteringen. Vi foreslår, at der

tidligt foretages et arbejdspladsbesøg,

hvor jobkonsulent og arbejdsgiver ind-

drages, så man bliver bekendt med,

hvilken hjælp, den rygmarvsskadede vil

få brug for, og hvilke hjælpemuligheder

og støttemuligheder, der lovgivnings-

mæssigt findes. For dem, hvor mulig-

heden for tilbagevenden til tidligere

arbejdsplads ikke er til stede, er det

vigtigt at rådgive om uddannelse og

revalidering. Der vil selvfølgelig være

en del rygmarvsskadede, for hvem den

bedste løsning er en pension.

Behov for ere studier

Denne undersøgelse sætter kun fokus på de traumatisk skadede, og vi ved

ikke, hvordan det forholder sig for de

rygmarvsskadede, der har fået deres

skade som følge af en sygdom. Der

er behov for en sådan undersøgelse,

ligesom der er behov for danske studier,

der kvalitativt går i dybden med, hvilke

fremmende og hæmmende faktorer

der er i forhold til at komme ud på

arbejdsmarkedet.

 

Tak til alle der tog sig tid til at besvare

Spørgeskemaet

 

 

 

Lovgivning og mulighed for støtte

- Fleksjob-ordningen henvender sig til

personer, der har en væsentlig og varig

begrænsning i arbejdsevnen

- Lov om kompensation til handicap-

pede i erhverv §§ 4 og 5 giver mulighed

for ansættelse af en personlig assistent

i forbindelse med arbejde

- Lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats §§ 76 og 77 giver mulighed for, at

en person med handicap kan få bevil-

get de hjælpemidler, der er behov for,

både i forhold til arbejdsredskaber og

til mindre arbejdspladsindretninger

- Servicelovens § 114 giver mulighed

for tilskud til handicapbil