Anmeldelse: De urørlige

En anmelderrost film får mig til gladeligt at søge ind i biografens mørke. Men med den franske film, De Urørlige havde jeg også en anden dagsorden. Filmen var relevant for en omtale i RYK! Og den kan kun anbefales på det varmeste. Det er en feel good-film, der rører ved både smilebånd og hjerte og efterlader én med en opløftet og berusende glæde.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Det er ikke så ofte, én af hovedpersonerne i en film er rygmarvsskadet, og slet ikke at den samme film slår rekorden som den mest sete franske film nogensinde. Over 20 millioner franskmænd har set den. Og på lidt over to måneder slog ”De urørlige” rekorden som den mest sete biograffilm herhjemme, der ikke er med dansk, engelsk eller svensk tale. Filmen har solgt mere end 500.000 danske billetter.
Også anmeldere over hele verden er begejstrede. Og filmen De Urørlige ER rigtig god. Man er underholdt fra start til slut. Mest af Omar Sy, der spiller den sorte, halvkriminelle Driss, der bliver personlig hjælper for rigmanden, Philippe, der er rygmarvsskadet efter en paraglidingulykke.

Handlingen i denne komedie ligger i den banale ende, drejet omkring to umage mænd, der mødes og i det skæve fællesskab finder både en befrielse for og en afstand til de forudindtagede holdninger, de begge mødes af fra det omgivende samfund. Ikke mindst Philippe, der lam fra halsen og ned, skal have hjælp til alt og mødes med stereotype og til tider afstumpede holdninger til mennesker med handicap, og hvordan ”de” skal hjælpes.
Det er her, historien tager sin start, da den frembrusende Driss, der netop er kommet ud fra fængsel, vader ind i suiten, hvor Philippe modtager ansøgere til stillingen som hans personlige hjælper. Netop Driss’ frækhed og ligefremhed charmerer den ellers pragmatiske Philippe, der vælger at ansætte den flabede, unge mand. Herfra ruller filmen let over lærredet med den ene morsomme og charmerende episode efter den anden. Og man griner. Man griner rigtig meget. Dels af de mange sammenstød, der opstår af Driss’ uimponerede reaktion på Philippes mondæne og aristokratiske verden, og dels af de mange episoder, hvor Driss med sin egen usentimentale tilgang til Philip giver baghjul til handicappet.

Informations anmelder skriver: ”Den franske dramakomedie De Urørlige trykker på alle de rigtige knapper og gør det med en dygtighed og et overskud, så det er umuligt ikke at blive forført af den virkelighedsbaserede historie …”
Og hvorfor ikke lade sig forføre af en god historie, der er baseret på en sand historie; også selvom der måske er blevet pyntet på den og tilsat ekstra detaljer til de virkelige hændelser.
Filmen bygger på romanen Tu as changé ma vie (Du ændrede mit liv) af Abdel Sellou, der er blevet til Driss i filmen. Bogen handler netop om mødet mellem de to fortabte mænd med vidt forskellig social baggrund, der sammen bliver urørlige og skaber grobund for noget nyt i hinandens liv. Eller oversat med bogens titel: ”Du ændrede mit liv”.

Filmen formår at fastholde en flot og rå, humoristisk tone og uden at tabuisere hverken ”tyven” eller ”den handicappede”. Den er sympatisk og opløftende fri for sentimentalitet. Her vises ingen nåde, eller som Philippe selv siger i scenen, da en ven giver udtryk for sin bekymring for ansættelsen af ”den slags” som Driss. ”Jeg ønsker ingen medlidenhed”.

Tak for det. Det er mennesket i kørestolen, Driss kærligt provokerer, og mennesket, der gemmer sig bag den kriminelle baggrund, Philippe charmeres af. At karaktererne til tider bliver overkarikerede og stereotype, særligt hos Driss, gør ikke noget. Det hører sig til i en komedie af denne slags, der er gjort med den brede pensel.
Sjove er de mange kulturelle sammenstød, hvor ikke mindst det bedre borgerskab får en tur i vridemaskinen af den frembrusende Driss.

Skuespillerne Omar Sy og François Cluzet spiller fantastisk godt. Særligt kunne jeg ikke lade være med at sidde og vurdere, hvordan François Cluzet spiller rollen som den lamme, rygmarvsskadede Philippe. Det gør han fabelagtigt. Instruktører og skuespiller har gjort deres research grundigt. Hatten af for det. Og indpakket i humor får man indblik i både brug af støttestrømper, neurogene smerter, tuning af el-stol, erogene zoner ovenfor bruddet og intime detaljer om tarmtømning. Som en kollega fra RYK fortalte mig, så havde hans familie fået en nyopdaget indsigt i hans liv, som der ellers ikke blev snakket så meget om.
Derimod er der nogle episoder undervejs, der ikke holder. Fx da Driss hælder kogende vand over Philippes ben for at tjekke, om han kan mærke det. Det er måske sjovt på lærredet men absolut urealistisk. Og ikke mange brugere med en BPA ordning ville tillade sin hjælper at tage styring i det omfang, det sker i filmen. Ej heller have de samme muligheder, som rigmanden Philippe har. Men lad det ligge. Det gør det ikke til en mindre god film.
Filmen er i øvrigt ledsaget af masser af dejlig musik fra Earth, Wind & Fire, Nina Simone, Vivaldi, George Benson og ikke mindst af Ludovico Einaudi, der har komponeret filmens flotte musikalske lydside.

Når en film som De Urørlige bliver set af 100 millioner biografgængere verden over, så rykkes der en tanke, så sker der en refleksion. At et menneske med handicap har samme drømme og håb som alle andre. Ganske banalt, jo vist, men en film som De Urørlige kan noget, som handicaporganisationerne ikke kan. Filmen har ifølge DR2s Smagsdommerne da også fået en ministeriel pris i Frankrig for at have gjort mere end hvad handicaporganisationer har gjort gennem årene i forhold til at rykke ved forståelsen og samfundets fordomme til mennesker med handicap. Vi befinder os måske på de billige rækker. Men det virker!

Og for de læsere, der ikke nåede ned og se filmen, bliver filmen udgivet som DVD og Blue-Ray den 26. marts i år. God fornøjelse!

De urørlige (The Intouchables), 2011. 112 min. Instrueret af Eric Toledano og Olivier Nakache. Skuespilleren François Cluzet spiller Philippe og Omar Sy spiller Driss.
Filmen bygger på romanen Tu as changé ma vie (Du ændrede mit liv) af Abdel Sellou, hvor han beskriver sin tid som hjælper for den franske aristokrat Philippe Pozzo di Borgo.