Aktiv i RYK: Viggo Rasmussen

Hvor stødte du på RYK første gang?

- Vi skal helt tilbage til Paraplegikerkredsen i en seng på Hald Ege. I foråret 1978, hvor det efter et halvt år langsomt gik op for mig, at jeg kunne lære noget af andre i samme båd. Der var en forening udenfor sygehusets træbarakker, som knoklede for at skaffe og formidle viden om lige netop min skade. Et års tid senere fangede det knaldrøde blad PARAPLEGI min opmærksomhed. Det blev starten til et hidtil livsvarigt bekendtskab.
Hvilke tanker gjorde du dig om RYK dengang?
- Først tænkte jeg: Her er noget, jeg kan bruge. Her er gang i den. Her er nogen, der kæmper en vigtig sag. Siden erfarede jeg: Bestyrelsen bestod dengang af nogle tunge drenge – nogle urokkelige, gamle mænd. Sammen med en gruppe alderssvarende var jeg med til at stille spørgsmål ved Paraplegikerkredsens  selvsupplerende styreform, som forekom stiv og gammeldags. Heldigvis kom der demokratiske forhold og endnu mere gang i foreningen i 1984 og frem.
Var der en særlig oplevelse, der inspirerede dig til at være aktiv i RYK?
- Absolut mit allerførste seminar. Jeg husker tydeligt, hvilket vitamintilskud det var at snakke med ligestillede med flere år på bagen til langt ud på natten. Psykisk lettede det at få svar på personlige spørgsmål, dialogen styrkede nysgerrigheden og gav et kæmpe mod til at afprøve grænser. Efterfølgende har jeg været med til at arrangerer både seminarer og en lang række møder med fagpersoner og forskere.
Hvad har gjort dig særlig stolt i din tid i RYK?
- To områder kan jeg kigge tilbage på med en vis stolthed. Først at det lykkedes sammen med gode venner at planlægge og afvikle to symposier om forskning i reparation af rygmarvsskader. Historisk var det forløberen for Gå-Johnny-Gruppen, der har medfinansieret tre ph.d.-projekter. Det andet er formidling: Jeg er stolt over at være medforfatter til to flotte håndbøger, et par hæfter og en stribe artikler i magasinet RYK! Men ON THE ROAD AGAIN er uden tvivl topmålet, hvor jeg tænker: Nu bliver det næppe meget bedre.
Er der noget, du savner hos RYK?
- Jeg savner en skarpere profil. Med kun 1.300 medlemmer kan RYK ikke overkomme alle handicapproblematikker. Efter min mening skulle foreningen udvælge én hovedmærkesag og måske tre til fem sekundære indsatsområder, som får fuld gas. Områder, hvor vi har en unik kompetence og kan slå igennem.

Hvilke visioner har du for RYK?
- Ene mand kan jeg ikke opstille en vision for RYK, men jeg vil håbe, at bestyrelsen finder kræfter til at revitalisere profilen. At foreningen arbejder mere strategisk og bliver mere synlige i medierne, når vi har gode historier. At vi får mere indflydelse på prioritering af behandling, rehabilitering og forskning. Og at vi bliver bedre til at tilbyde vedkommende aktiviteter til vore medlemmer. Medlemstallet skal fordobles. Og på den lange bane er kampen for total cure for nyskadede. 

Hvilke udfordringer ser du for RYK i fremtiden?
- Udfordringerne bliver at styrke profilen og gøre en forskel for de nyskadede, som ikke gider fællesskabet. Det bekymrer mig, at der ikke er yngre generationer i kulissen til at tage over. Den aktive kerne i RYK er for lille, for slidt og trænger til fornyelse. Strategisk rekruttering er et must.

Hvad har din indsats for RYK betydet for dig personligt?
- Jeg har fået lov at prøve kræfter med spændende udfordringer inden for organisatorisk arbejde. Det har givet blod på tanden. Og værdifulde venskaber.

Hvad betyder RYK for dig i dag?
- RYK har i høj grad været en katalysator for mig. I dag er foreningen en base, hvor jeg hjælper med at samle og formidle viden………….

Nævn tre gode grunde til at være aktiv i RYK

1.       Adgang til relevant viden

2.       Udveksling af erfaringer med ligestillede

3.       Et fælles talerør, som kan påvirke beslutningstagere

BLÅ BOG
Viggo Veilgaard Rasmussen, 53-årig vestjyde. Bor med sin kone på et landsted uden for Skanderborg. Sammen har de to døtre på 27 og 24 år. Til daglig arbejder han som socialrådgiver hos Dansk Metal Århus og som freelance kommunikationsrådgiver. Han er en af RYK!s faste skribenter, medformand for Gå-Johnny-Gruppen, og medforfatter til flere af RYKs bøger. Lokalt bliver han kaldt Mr. Ejer Bavnehøj i sin egenskab af formand for højdepunktets venneforening. Desuden er han i bestyrelsen for Handicaprådet og Kultursamvirket i Skanderborg. I en årrække har han dyrket kørestolsbasket og interesserer sig nu for tilgængelighed til naturen.