Aktiv i RYK - Christine Urfe Bendt

Hvor stødte du på RYK første gang?
Første gang jeg stødte på RYK var, da vores unger endelig blev gamle nok til at tage med på RYKs sommerkursus i uge 30 på Egmont Højskolen. På skolen mødte jeg ikke direkte organisationen RYK, men en masse RYK-folk, og selvom det var og til dels er en sammentømret flok, følte jeg, der blev taget godt imod mig, selvom jeg ”bare” er pårørende.
 
Hvilke tanker gjorde du dig om RYK dengang?
Dengang tænkte jeg, at folk i RYK var lidt indspiste, og at jeg følte mig udenfor, også selvom de var søde og imødekommende - jeg var og er jo ikke som de. Jeg lever i og er en del af en rygmarvsska-det familie, men min rygrad er intakt. Jeg tror, vi har været på højskole fem gange og for hver gang føler jeg mig mere og mere som én af slænget. Det er dejligt. 
 
 Var der en særlig oplevelse, der inspirerede dig til at være aktiv i RYK?
Det er ikke en særlig oplevelse, som har fået mig til at være aktiv i RYK, det er snarere det faktum, at jeg som pårørende til en rygmarvsskadet har behov for et fællesskab, et forum, hvor jeg kan søge hjælp og forståelse blandt ligeværdige. Jeg havde flere gange oplevet, at jeg som pårørende blev set på som et vedhæng eller en praktisk gris, og at mine følelser og frustrationer over vores fælles livssituation kom i anden række. For jeg var jo skadefri, jeg kunne jo leve uafhængigt - men så dan er det jo ikke. Uanset om man lever i et rygmarvsskadet fællesskab eller ej, så forpligter, binder og bidrager familielivet på godt og ondt alle de involverede parter; også børn, hjælpere og husdyr. 
 
Hvad har gjort dig særlig stolt af din tid i RYK?
Det gør mig rigtig stolt, når nogen fra foreningen ringer og spørger, om jeg vil bidrage med et eller andet - en tekst til RYK! magasinet eller som medarrangør på et arrangement. Så tænker jeg, at jeg kan bidrage med noget, og at jeg kan noget. Og selvom jeg ikke er god til at modtage ros, så bliver jeg en smule stolt af mig selv. Jeg er især stolt og meget beæret over, at RYK gik ind i mit børne-bogsprojekt - de troede på min ide og mente, at den kunne bidrage med noget til resten af verden. Mange tak for det!
 
Er der noget, du savner hos RYK?
Jeg ved ikke, om jeg savner noget i RYK - jeg savner måske mere nogle overordnede overvejelser hos medlemmerne. Det handler om at erkende, hvad man er god til, finde ud af, hvad man vil give, og hvad man kan give, sætte sig et mål og så holde hvad man lover … altså forpligte sig. Visionen må være, at man skal kunne forvente og forlange noget af frivillig arbejdskraft, ellers føler man sig ikke betydelig. Og det er ligeså vigtigt, som det at der skal være kvalitet og seriøsitet i foreningsarbejdet. Det jo en alvorlig sag.Jeg tænker, at RYK i fremtiden med fordel kan læne sig mere op af Dansk Handicap Forbund. DHF har fået en meget ambitiøs direktør, hører jeg, og prøver som organisation ihærdigt at bane sig vej i verden bl.a. via de sociale medier. RYK kan noget specifikt, men fælles for os alle er, at vi er mennesker, nogen mere fysisk udfordrede end andre, og alt det generelle bør vi dele. Jeg har fx i DHF-regi bidraget til, at ”Forældre med handicap” har fået lidt fokus.
 
Hvad har din indsats for RYK betydet for dig personligt?
Når ting lykkes for mig, får jeg mod på at bygge igen - måske endda større ting. Jeg har været medarrangør på et par weekendseminarer i RYK, og det har helt konkret givet mig mod til at gå ind i andet frivilligt arbejde. Det giver også overskud at investere sin tid i et stykke frivilligt arbejde. Har man ”overlevet” at arrangere et weekendse-minar for 60 mennesker, så kommer selv en børnefød-selsdag for en syv-årig til at virke overskuelig. Oveni har jeg mødt en masse dejlige mennesker, hvis situation på godt og ondt ligner min. Og via dette møde har jeg placeret mig i verden velvidende om, hvor jeg kan gå hen for at dele mere.
 
Hvad betyder RYK for dig i dag?
RYK er en af mange rum i mit ”livshus”. Jeg kommer der ikke så tit. Men rummet er lyst, fuldt af gode minder og hel specifik, værdifuld viden.
 
Nævn tre gode grunde til at være aktiv i RYK?
Du bliver en del af et unikt fællesskab og du kan få ind-flydelse på dit og andres liv … hvis du vil.
 
FAKTA om RYKs arbejdsgrup-per kan læses på ryk.dk
Blå BogChristine Urfe Bendt, 43 år, gift med Mads, som er tetraplegiker. Sammen har vi Emilie og Emma på 10 og syv år. Jeg er oprindelig uddannet lærer, men har arbejdet som pædagog de sidste mange år. Jeg har skrevet og udgivet to børne/ungdomsbøger, som med afsæt i virkeligheden giver et humoristisk bud på, hvordan det er at vokse op i en familie, hvor faderen sidder i kørestol. Udover ord er jeg vild med at give form og farve i flere dimensioner og materialer. Jeg har selv et synshandicap.