Afgørelser efter serviceloven!

Når kommunen træffer afgørelse

af konsulent Erik Jappe 

Når der i kommunen skal træffes afgørelse på en ansøgning om hjælp efter f.eks. serviceloven, er det ofte en kompli- ceret proces. Dels kan selve lovgivningen være kompliceret, dels skal der inddrages mange elementer i vurderingen af en ansøgning. 

I denne udgave af praksisnyt vil jeg se lidt på de faktorer, der skal inddrages og som eksempel bruge ledsageordnin- gen efter servicelovens § 97. 

Afgørelsesbegrebet 

Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i forhold til borgeren fastslår, hvad der er eller skal være gældende ret. Hvis borgeren f.eks. ansøger kom- munen om at få bevilget en ledsageordning efter service- lovens § 97, vil kommunens bevilling/afslag være en afgø- relse. Et afslag vil være en afgørelse, der kan påklages til An- kestyrelsen. 

Derimod er processuelle beslutninger ikke afgørelser, der kan påklages til Ankestyrelsen. Sådanne beslutninger truf- fet som led i sagsbehandlingen kan påklages til kommunal- bestyrelsen (se f.eks. principafgørelse 94-13, som fastslår, at en beslutning om ikke at iværksætte en ny forældre- kompetenceundersøgelse ikke en afgørelse, der kan påkla- ges til Ankestyrelsen). 

Krav til en afgørelse 

Der er ikke i lovgivningen opstillet specifikke krav til, hvor- dan en afgørelse skal udformes. Det følger dog af bl.a. for- valtningslovens regler, at der er visse krav, som en afgørel- se skal leve op til. Bl.a. skal det fremgå af et afslag, hvilke oplysninger der er lagt vægt på i vurderingen af. Det skal også fremgå, hvilken lovgivning der er inddraget, og de fo- retagne vurderinger skal begrundes. 

Om at skrive en afgørelse 

I DUKH ser vi jævnligt kommunale afgørelser, der ikke lever op til de krav, der er til en afgørelse. Ankestyrelsen har i pjecen At skrive en afgørelse fra juni 2016 udarbejdet en opskrift til sagsbehandlere for, hvordan en afgørelse kan udformes, så den opfylder lovens krav. 

Konkret og individuel vurdering 

Når kommunen i en sag skal foretage en konkret og indivi- duel vurdering, betyder det, at kommunen konkret skal for- holde sig til borgerens situation og vurdere den i forhold til lovgivningen. Læs evt. mere herom i Praksisnyt nr. 3 om konkret og individuel vurdering. 

I vurderingen indgår der i de fleste tilfælde elementer af skøn, idet det sjældent er entydigt, hvordan en lovbestem- melse skal fortolkes. 

Praksisnyt fra DUKH: Nr. 70 - maj 2016 

Skøn 

Det skøn, som en sagsbehandler skal foretage i en given sag, er ikke et frit eller vilkårligt skøn. I den forannævnte pjece til sagsbehandlere er det anført: 

”I den sociale lovgivning er der ikke eksempler på et frit skøn. Dit skøn vil altid være mere eller mindre bundet. Det vil sige, at lovgivnings- og forvaltningsretlige principper el- ler praksis beskriver, hvilke forhold du skal lade indgå i vur- deringen. Principperne kan også beskrive, hvilke forhold du skal lægge mest vægt på.” 

Personkreds og tildelingsbetingelser 

Indenfor socialretten opereres der med 3 filtre, når der skal tages stilling til en ansøgers ret til en social ydelse: 

  •   Personkreds - hvilke persongrupper er omfattet. 

  •   Tildelingsregler - hvilke betingelser skal være opfyldte. 

  •   Udmålingsregler - omfanget af den konkrete ydelse. 

    Når det skal vurderes, om ansøgeren er omfattet af en lov- bestemmelses målgruppe og opfylder lovens tildelingsbe- tingelser, skal der foretages en lang række vurderinger ud fra bl.a. 

  •   handicappolitiske principper f.eks. sektoransvarlig- hedsprincippet, 

  •   lovens formål og lovbemærkninger, 

  •   bekendtgørelser og vejledninger, 

  •   gældende principafgørelser, 

  •   udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, 

  •   retspraksis, 

  •   kommunalt fastsatte kvalitetsstandarder og service- niveauer. 

    Retlige spørgsmål 

    Efter retssikkerhedslovens § 69 kan Ankestyrelsen efter- prøve retlige spørgsmål. I retssikkerhedsvejledningens pkt. 219 er det anført: 

    ”Det svarer til domstolenes efterprøvelse, således at klage- instanserne efterprøver afgørelser efter den sociale lovgiv- ning lige så grundigt som domstolene.” 

    Det betyder, at kommunen skal træffe afgørelser, der over- holder lovgivningens krav, herunder kan leve op til en retlig efterprøvelse hos klageinstansen. 

    Det er således omfattende - og ofte meget komplicerede - vurderinger, som den enkelte sagsbehandler skal foretage, når der skal vurderes, om en borger kan få bevilget en an- søgt ydelse.

Eks.: Ledsageordning efter servicelovens § 97

I det følgende vil jeg i korte træk gøre rede for de krav, der skal være opfyldt og de vurderinger, der skal foretages af sagsbehandleren ved en ansøgning om ledsageordning ef- ter servicelovens § 97. Det er en bestemmelse, hvor der skal foretages mange ganske komplicerede vurderinger, når det skal afklares, om borgeren er omfattet af person- kredsen og opfylder tildelingsbetingelserne. 

Borgerens alder 

Borgeren skal være under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år (§ 97, stk. 1). 

BPA-ordning efter § 96 

Der kan ikke ydes ledsagelse personer, der har hjælper- ordning efter § 96 (§ 97, stk. 8). 

Nedsat funktionsevne 

Borgeren skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (§ 97, stk. 1). 

Sindslidende m.fl. 

Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager (bkg. § 1, stk. 3). 

Der kan ikke gives afslag på ledsageordning alene med den begrundelse, at ansøger har en nedsat psykisk funktions- evne som følge af en sindslidelse. Sagsbehandleren skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret og individuel hel- hedsvurdering af borgerens behov. Det fremgår af prin- cipafgørelse 78-15, hvor det også er anført: 

”Hvis det vurderes, at borgeren ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal der foretages en vurdering af, om bor- geren har behov for socialpædagogisk støtte.” 

Socialpædagogisk støtte og bistand 

Ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden social- pædagogisk indhold (bkg. § 4). Se principafgørelse 78-15

”Der skal foretages en konkret vurdering af, om borgeren har behov for socialpædagogisk støtte. Hvis borgeren har behov for socialpædagogisk støtte eller anden støtte, der kræver særlige kvalifikationer hos ledsageren, vil borgeren ikke være berettiget til ledsageordning.” 

Sagsbehandleren skal også være opmærksom på, at borge- ren kan være berettiget til ledsageordning til nogle typer af aktiviteter, men have behov for socialpædagogisk støtte ef- ter servicelovens § 85 til andre typer af aktiviteter - der kan derfor være behov for, at ledsagebehovet dækkes efter flere forskellige bestemmelser (se principafgørelse 78-15). 

Helhedsvurdering 

Der skal foretages en helhedsvurdering ved ansøgning om hjælp jf. retssikkerhedslovens § 5. Samspillet mellem ser- vicelovens § 85 og § 97 er omtalt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2/2012

”Størstedelen ... drejer sig om afslag på hjælp efter § 97 på grund af behov for socialpædagogisk bistand. I de fleste til- fælde har et sådant afslag ikke ført til, at kommunen også har vurderet ansøgningen om ledsagelse efter andre regler, særligt servicelovens § 85. Kommunerne skal derfor skærpe fokus på at behandle en ansøgning om hjælp efter alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning.” 

Alene-kravet 

Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene (§ 97, stk. 1). Heri ligger bl.a., at det skal vurderes, om borgeren 1) selv kan transportere sig hen til og 2) deltage i aktiviteten uden hjælp fra en ledsager. Fra principafgørelse 95-16: 

”Kommunen skal samtidig inddrage oplysninger om, hvor- vidt borgeren reelt kan deltage i den ønskede selvvalgte aktivitet uden hjælp, selvom borgeren selv kan transportere sig derhen. Det er ikke nok kun at lægge vægt på, at borger enten selv kan komme til og fra aktiviteten eller selv kan deltage i aktiviteten. Kommunen skal derfor foretage en helhedsvurdering af borgerens behov.” 

Uden for lokalområdet 

Det skal vurderes, om borgeren har behov for hjælp til at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for lokalområdet (se principafgørelse 95-16)

Give udtryk for ønsker 

Det skal vurderes, om ansøgeren er i stand til at give udtryk for ønsker til selvvalgte aktiviteter. Det behøver dog ikke at være verbalt. Af principafgørelse 74-10 fremgår det, at en mand, der havde fået en hjerneskade og tilstødende epi- lepsi efter en blodprop, var berettiget til en ledsageord- ning, selvom han ikke kunne tale, skrive eller på anden må- de gøre sig forståelig. Han kunne dog indgå i et samspil og kommunikere med personer, der kendte ham godt. I prin- cipafgørelse 95-16 er det anført: 

Borgeren skal kunne efterspørge individuel ledsagelse og kunne give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og skal være bevidst om indholdet..” 

Inddragelse af overordnede formål m.v. 

Formålet med ledsageordningen er at medvirke til norma- lisering og integration i samfundet. Endvidere følger det af servicelovens formålsbestemmelse, at hjælp efter loven skal kunne fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livs- kvaliteten (principafgørelse 95-16). 

Hertil kommer, at sagsbehandleren skal være opmærksom på andre forhold som f.eks. fastsatte serviceniveauer og kvalitetsstandarder i kommunen. 

Afrunding 

At træffe en retlig korrekt afgørelse kan således være en kompliceret sag. De omfattende vurderinger, der skal fore- tages, kræver, at oplysningsgrundlaget jf. retssikkerheds- lovens § 10 er i orden. Det skal kommunen sørge for, lige- som det er kommunen, der skal sørge for, at alle de nævnte vurderinger bliver foretaget. 

page2image48720 page2image48880 page2image49040 page2image49200 page2image49360 page2image49520 page2image49680 page2image49840 page2image50000 page2image50160 page2image50320 page2image50480 page2image50640 page2image50800 PRAKSISNYT FRA DUKH

Bilag: Tjekliste - ledsagelse efter servicelovens § 97 

Afklaring - personkreds og tildelingsbetingelser: 

Tjekket - sæt X: 

Borgerens alder: Borgeren skal være under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år (§ 97, stk. 1). 

Nedsat funktionsevne: Borgeren skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (§ 97, stk. 1). 

page3image10704

Alene-kravet: Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene ... . (§ 97, stk. 1). 

page3image14664

BPA-ordning: Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælper-ordning efter § 96 (§ 97, stk. 8). 

page3image17672

Sindslidende m.fl.: Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager (bkg. § 1, stk. 3). 

Socialpædagogisk bistand: Ordningen er begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden socialpædagogisk indhold (bkg. § 4). 

page3image23072page3image23656

Vurderinger, der skal foretages: 

page3image27648

Tjekket - sæt X: 

page3image29224

Kan ikke færdes alene overalt – lokalområde - finde vej m.v.: 

Principafgørelse 78-15: Borger med Aspergers syndrom med behov for hjælp til at finde vej og til at vælge den rigtige bus eller tog omfattet af § 97. Fra afgørelsen: ”Du bliver desuden let stresset i situationer, hvor der bliver stillet krav til dig, eller du skal noget, og du har behov for at vide, hvad du skal (se).” 

Principafgørelse 95-16: Kommunen skal foretage en konkret vurdering af de ønsker, borgeren har til den selvvalgte aktivitet i forhold til borgerens lokalområde. Hvis borgeren giver udtryk for et ønske om at deltage fx i koncerter og familiebesøg, som er uden for lokalområdet, kan kommunen ikke lægge vægt på, at der i lokalområdet udbydes aktiviteter, som borgeren kan deltage i uden ledsagelse, hvis aktiviteterne ikke svarer til borgerens selvvalgte aktiviteter. 

page3image37088 page3image37512

Kan færdes alene – har behov for hjælp for at kunne deltage i aktiviteten: 

Principafgørelse 95-16: Kommunen skal inddrage oplysninger om, hvorvidt borgeren reelt kan deltage i den ønskede selvvalgte aktivitet uden hjælp, selvom borgeren selv kan transportere sig derhen. Det er ikke nok, kun at lægge vægt på, at borger enten selv kan komme til og fra aktiviteten eller selv kan deltage i aktiviteten. Kommunen skal derfor foretage en helhedsvurdering af borgerens behov. 

page3image42632

page3image42928

Kan færdes alene i større lokalområde - manglende evne til at kommunikere: 

Principafgørelse 74-10: Selv om en ansøger kunne bevæge sig rundt i et større lokalområde ved egen hjælp, måtte besøg hos fx tandlæge, frisør, på bibliotek og i forretninger betragtes som væsentligt besværliggjort af hans mang- lende evne til at kommunikere. En ledsageordning vil i vidt omfang kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne i relation til at færdes alene uden for hjemmet. 

page3image48352

Sindslidende: Der kan ikke gives afslag på ledsageordning alene med den begrundelse, at ansøger har en nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse (se principafgørelse 78-15). 

Behov for socialpædagogisk støtte: Der skal foretages en konkret vurdering af, om borgeren har behov for social- pædagogisk støtte. Hvis borgeren har behov for socialpædagogisk støtte eller anden støtte, der kræver særlige kvalifikationer hos ledsageren, vil borgeren ikke være berettiget til ledsageordning (se se principafgørelse 78-15). 

Socialpædagogisk støtte til nogle typer af aktivitet, men ikke til andre: Kommunen skal være opmærksom på, at borgeren kan være berettiget til ledsageordning til nogle typer af aktiviteter, men have behov for socialpædagogisk støtte til andre typer af aktiviteter - der kan derfor være behov for, at ledsagebehovet dækkes efter flere forskellige bestemmelser (se principafgørelse 78-15). 

Give udtryk for ønsker: Af principafgørelse 95-16 fremgår det, at borgeren skal kunne efterspørge individuel ledsagelse og kunne give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og skal være bevidst om indholdet. 

page3image64888

Helhedsvurdering jf. retssikkerhedslovens § 5 – samspil mellem § 85 og § 97: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2/2012”Størstedelen ... drejer sig om afslag på hjælp efter § 97 på grund af behov for socialpædagogisk bistand. I de fleste tilfælde har et sådant afslag ikke ført til, at kommunen også har vurderet ansøgningen om ledsagelse efter andre regler, særligt servicelovens § 85. Kommunerne skal derfor skærpe fokus på at behandle en ansøgning om hjælp efter alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning.” 

page3image71480

Inddragelse af overordnede formål: Formålet med ledsageordningen er at medvirke til normalisering og integration i samfundet. Endvidere følger det af servicelovens formålsbestemmelse, at hjælp efter loven skal kunne fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (principafgørelse 95-16). 

PRAKSISNYT FRA DUKH