24 timers cykelløb

Tekst: Søren Ingvardsen

Paraplegien Handbikers” skal igen i år være med
til 24 timers løbet om Sønder Sø i Viborg.

Paraplegifunktionen har været med i en årrække i 24 timers
løbet, der arrangeres af Viborg Atletik og Motion. “Paraplegien
Handbikers” består af både indlagte og gamle patienter
og personale. På skift kører man rundt i kørestol eller med
håndcykel, og undervejs er der pitstops med underholdning,
spisning, grill og afslapning.
Løbet i år holdes den 11. og 12. august og kan godt gå hen
at blive en hård tørn, hvis det flotte resultat fra sidste år
med en samlet fjerdeplads i gruppen for 12-mandshold skal
forsvares. Kun fordi holdet trodsede elementernes rasen og
rykkede hele natten igennem, sikrede de den flotte plads.
Igen i år vil der blive pitstop ved Paraplegifunktionen, så hvis
du har tid og lyst, er du meget velkommen til at lægge søndagsturen
forbi og komme og heppe på holdet.

Er du interesseret i at deltage i løbet kan du kontakte Søren
Ingvardsen på tlf.: 21 77 05 20 eller mail: sin@tdcadsl.dk