2010.09.22 - RYK-notat samler relevante udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen

København, den 22. september 2010

Bilag 1 til
Notat vedr. udredning om rygmarvsskadebehandling- og rehabilitering i Vestdanmark, modtaget den 17. august 2010 

Sundhedsstyrelsen udmelding om rehabilitering af rygmarvsskader, forpligtelsen som højt specialiseret funktion og forsyningsforpligtelsen – under Specialeplanlægningen 2010.

Sundhedsstyrelsens specialerapport om neurologi af 30.03.09, side 22

Defination af neurorehabilitering, side 22:

”Ved Neurorehabilitering forstås ifølge den danske definition af rehabilitering
(Hvidbog juli 2004) inden for ovenstående sygdomme. Neurorehabilitering er en
målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en patient, pårørende og
fagfolk. Formålet er at patienten, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændig og meningsfuldt liv. Neurorehabilitering vedr. rygmarvsskader foregår på Landsdelsniveau.”

Om neurorehabiliting af Rygmarvsskader side 23/24:

”Landsdelsfunktionen varetages 2 steder ved Paraplegifunktionen, Viborg Sygehus og Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet (inkl. Hornbæk).
De akutte traumatiske patienter med rygmarvsskade modtages på de Neuro-kirurgiske afdelinger, inkl. neurointensiv på Rigshospitalet/Århus, hvor specialister fra LL funktionen går stuegang 1-2 x ugl.
Rehabilitering af para-og tetraplegi forårsaget af traume eller sygdom i rygmarven er specialiseret på paraplegicenteret, Viborg Sygehus og på Rigshospitalet i
Neurocentret (Klinik for Rygmarvsskader, Hornbæk).

Ved begge centre ønskes en tættere tilknytning af behandlingsudviklingen til
specialfunktioner i neurologien.

Patienter med respiratoriske problemer behandles via neurointensiv afsnit og
Respirationscentrene. Pga. af stor risiko for komplikationer, herunder sår, må
patienterne jævnligt indlægges på specialafdelinger, herunder ikke mindst plastikkirurgiske afdelinger. Behandling og træning er udpræget tværfaglig med
mindst 8 faggrupper involveret. Hertil kommer det store antal specialer, som er
involveret, med baggrund i patienternes multifacetterede påvirkning med lammelser/spasticitet, føleudfald med stor risiko for tryksår, påvirkning af blære-,
tarm- og seksual-funktion samt fertiliteten, blodtryks- og andre autonome forstyrrelser, knoglemineraltab, vejrtrækningsproblemer for dem med højere rygmarvslæsioner, smerter m.m. Alle funktioner neden for læsionsniveauet på
rygmarven kan være påvirket. Pga. oftest betydelige livslange handicap er der et udstrakt samarbejde med kommuner.

I vurdering/kontrol af patienterne indgår et betydeligt antal nuclearmedicinske
(renografi, clearance) og (neuro)radiologiske undersøgelser. Tiltagende anvendelse af specialiceret og avanceret træningsudstyr inkl. computere, tetratrænere, gangbånd med vægtaflastning, ”gang”bånd for kørestole og gangrobot (under ansøgning) m.m.”

Om samarbejde med andre afdelinger og specialer, side 25:

”Mange Landsdelsfunktioner forudsætter et nært samarbejde mellem neurologi,
neurokirurgi, neurofysiologi, neuroradiologi, kardiologi og klinisk fysiologi/nuk-learmedicin. For patienter med intensivt behandlingsbehov desuden neuroanæ-stesiologi. For visse LL patienter med kirurgisk behandlingsbehov desuden karkirurgi. Enkelte LL funktioner forudsætter samarbejde med psykiatri og andre med neuroophtalmologi og neurootologi, tandlæger eller klinisk genetik, molekylærbiologisk laboratorium og neuropatologi eller neuropædiatri. For LL funktioner inden for det neurorehabiliterende område forudsættes også samarbejde
med respirationscenter, urologi, reumatologi og ortopædkirurgi, pædiatri, gynækologi og obstetrik, smerteklinik og plastikkirurgi. For LL funktioner inden
for bevægeforstyrrelser er der endvidere behov for samarbejde med neuro-urologi, gastrokirurgi og foniatri.”

Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurologi af 22.06.10

Om neurorehabilitering af Rygmarvsskader:
”Rehabilitering af para- og tetraplegipatienterer er en højt specialiseret funktion. Den varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning ’Para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol’ fra 1994: Rigshospitalet, RH Viborg (reumatologi) ”

Sundhedsstyrelsens Præciseringsnotat af 02.03.09

Side 2: ”Sundhedsstyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at frem til Sundhedsstyrelsens godkendelse af specialfunktioner i denne ansøgningsrunde er Sundhedsstyrelsens Specialevejledningen fra 2001 gældende.

I medfør af sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe behandlingstilbud til borgerne dvs. en forsyningsforpligtigelse. Dette omfatter også regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
Sundhedsstyrelsen forventer, at regionerne ved organiseringen af deres regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for regionen sikrer
sammenhæng med hovedfunktionsniveauet og med assisterende og samarbejdende specialer. Ligeså forventes regionerne at sikre den nødvendige koordinering mellem regionerne.

Sundhedsstyrelsen har i ansøgningsmaterialet angivet tidshorisonten for
godkendelse som varende indtil næste ansøgningsrunde, dvs. typisk 3 år efter
godkendelsen. Som udgangspunkt forventer Sundhedsstyrelsen, at regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen i 2009, er implementeret senest med udgangen af 2010 medmindre andet aftales.”

Sundhedsstyrelsen notat af 13.11.08 vedr. generelle principper, krav og anbefalinger for specialeplanlægning

Side 3: ”Højt specialiseret funktion
En højt specialiseret funktion er en specialfunktion, som typisk kan etableres på sygehuse 1-3 steder i landet. En højt specialiseret funktion kan omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og/eller kontrol ved sygdomme og tilstande, hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt.”

Side 5:
”Regionsrådet har i henhold til Sundhedslovens § 74 ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Regioner, hvis sygehuse varetager en specialfunktion, har således forsyningsforpligtelse for specialfunktionen. Forsyningsforpligtelsen indebærer, at specialfunktionen skal kunne opretholdes døgnet rundt, året rundt, herunder også i perioder med spidsbelastning.”

Side 11:
”Sundhedslovens fokus på kvalitet, princippet om ”øvelse gør mester” samt krav om fortsat faglig udvikling betyder, at kravene til varetagelsen af især højt specialiserede funktioner er høje. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning skal tage højde for, at der ved varetagelse af en højt specialiseret funktion er et tilstrækkeligt volumen, og at de nødvendige, særlige ressourcer er tilgængelige, herunder fx et tæt samarbejde med mange andre specialer på samme højt specialiserede niveau. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning skal endvidere skabe grundlag for udnyttelse af al erfaring i den fortsatte faglige udvikling, forskning og uddannelse på området. Det er derfor afgørende, at såvel offentlige som private sygehuse med højt specialiserede funktioner indgår i faglig udvikling, forskning og uddannelse på området. Endelig skal Sundhedsstyrelsen i sin planlægning sikre, at hele landet på bedst mulig måde får adgang til højt specialiserede funktioner.”