2010.09.22 - RYK-notat om udredningens mange væsentlige fejl og mangler

Notat:

22. september 2010

Rygmarvsskadebehandling- og rehabilitering i Vestdanmark, udredning af den fremtidige organisering af Paraplegifunktionen og dens faglige tilknytning til Århus Universitetshospital 2010.

Udredningen dannede baggrund for møde den 24. august mellem

fra Region Midtjylland:
Afdelingschef Christian Boel
Cheflæge Christian Møller-Nielsen
Søren Bisgaard-Frantzen Petersen
Troels Paulsen

fra RYK
Sundhedspol. konsulent Anders J. Andersen
Konsulent Ellen Dall

Med følgende dagsorden:
1. Præsentation
2. Arbejdsgruppens udredning
3. Lokaler til Spinalcenter Vest, herunder
Hvilke problemstillinger er der i de nuværende bygninger indretning, som skal løses?
Hvilke nye behov er der?
Hvilke ønsker og krav imødekommes gennem dispositionsforslaget?
Hvilke ønsker og krav imødekommes ikke gennem dispositionsforslaget?
4. Fremtidigt samarbejde

Vi har i skrivende stund ikke modtaget referat fra mødet.

RYK vil i det efterfølgende belyse de væsentlige fejl og mangler, vi ser i udredningen.

Udredningens resumé

Udredningen indledes med resumé. Et resumé skal normalt indeholde en sammenfatning af helheden, så den travle læser kan nøjes med at nærlæse dette afsnit, evt. også nærlæse indledningen og det afsluttende afsnit med konklusioner samt evt. skimme resten af rapporten.

Da regionspolitikere modtager meget læsestof i deres politiske hverv, vil de ofte være nødt til at læse rapporter o.l. efter denne metode.

Resuméet er ikke en sammenfatning, og det afsluttende afsnit sammenholder ikke enkeltdelene i udredningen og drager en konklusion herudfra. Derfor vil den travle læser ikke erfare de store og meget væsentlige problematikker, som udredningen rejser.

RYK anser det for nødvendigt, at der rettes op på denne metodefejl, som er væsentlig for såvel læsevenligheden som konklusionerne.

Fejl og mangler

RYK har vurderet udredningen med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens udmeldinger i forbindelse med Specialeplan 2010.

Udredningen behæftet med en del fejl og mangler, som belyses i det efterfølgende.

Udredningen er tavs om genhusningen, hvis man trods alt vælger at bygge Paraplegifunktionen om. Dette er i sig selv et væsentligt problem, også fordi forsyningsforpligtelsen består hele byggeperioden.

Udredningen er ikke egnet som politisk beslutningsgrundlag. Derimod har den afdækket nogle store problemer i rehabiliteringen af rygmarvsskader i Vestdanmark, som der bør rettes op på hurtigst muligt.

Bemærkninger til enkeltdele i udredningen

Afsnit 2.2 side 10-11

Her burde nævnes alle de øvrige højtspecialiserede funktioner, der samarbejdes med i forhold til rygmarvsskadede.

Dette er hovedargumentet for etablering af et spinalcenter jf. "Redegørelse om para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol, 1994. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af para- og tetra-plegibehandling" side 49.

Afsnit 2.3 fra side 11

Afsnittet hedder: ”Patientpopulation i Vestdanmark – epidemiologiske data”. Det er en forkert overskrift. Hele afsnittet omhandler de patienter, som er blevet behandlet på Paraplegifunktionen, og da man senere i udredningen belyser, at man pga. manglende kapacitet ikke behandler/rehabiliterer alle rygmarvsskadede i Vestdanmark er det forkert.

Det fremgår ikke af udredningen, om man har forsøgt at skabe sig viden om patientpopulationen. Derimod fremgår det af udredningen, at man konkluderer behovet for rehabiliteringskapacitet ud fra Paraplegifunktionens patienter og ikke hele populationen. Det er en stor fejl, som vil føre til, at man undervurderer behovet for kapacitet.

Afsnit 2.3 side 13 og 15 – 17

Antallet af behandlede patienter på Paraplegifunktionen har været konstant stigende igennem næsten 30 år med eksempelvis en femdobling af nontraumatiske. Eksperter mener, at antallet af helbredte kræftpatienter, der som følge af kræften har fået en rygmarvsskade, vil have en stigende stigningstakst. Udredningen indeholder ingen prognose eller analyse herom - hverken på kort eller lang sigt.

Inden der foretages dispositioner på området, er en sådan prognose et minimumskrav, herunder fremlæggelse af prognosens præmisser.

Afsnit 2.3 side 14, sammenholdt med side 35 (næstnederst) i afsnit 4.2.4

Fordelingen mellem komplette og inkomplette rygmarvsskader har ændret sig, fra at der var lige mange, til at der nu er 2,5 gange så mange inkomplette som komplette.

Nederst på siden står: ”Rehabiliteringspotentialet for de inkomplette rygmarvsskader er individuelt. Det betyder m.a.o., at træningsindsatsen kan være lige så omfattende eller større for de inkomplette...." På side 35 andet sidste afsnit skriver man det modsatte, idet et antal (hvor mange?) inkomplette udskrives til hjemsygehus eller til rehabilitering i kommunalt regi, altså har inkomplette ifølge side 35 et mindre rehabiliteringsbehov.

RYK er enig i betragtningerne s. 14, også fordi følgerne af en inkomplet skade er vanskeligere at forudse, og det potentielle rehabiliteringsresultat er højere sammenlignet med de komplette skader.

Rehabilitering af rygmarvsskadede er specialiseret, og må derfor ikke være en kommunal opgave, hvorfor hverken traumatiske eller nontraumatiske kan udskrives til ”kommunalt regi,” idet de i Vestdanmark skal færdigrehabiliteres på Paraplegifunktionen.

Afsnit 2.4 side 17 – 20 om patientgruppens afgrænsning

Afsnittet handler om afgrænsning af patientgruppen, og i hovedparten af afsnittet drøftes patientgrupper med progredierende lidelser som dissemineret sclerose og ALS, der ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens specialerapport er omfattet af denne højtspecialiserede funktion. RYK undrer sig over, hvorfor man har drøftet dette, når man ikke i forvejen kan behandle rygmarvsskadede med udækket behandlingsbehov, og emnet ikke er med i kommissoriet.

Om livslang kontrol, midt på side 20 står, at Paraplegifunktionen ikke lever op til opgaven om livslang kontrol med rygmarvsskadede. Denne meget væsentlige opgave er ikke beskrevet i udredningen, hvad opgaven består i, hvor mange patienter man årligt kontrollerer, hvor mange man årligt burde kontrollere, og hvor ressourcekrævende opgaven er. Det er en stor mangel, at man ikke forholder sig til, at denne opgave ikke varetages, især da den pga. det stigende antal rygmarvsskadede, vil kræve en stigende kapacitet.

Afsnit 3.3, side 27, 28, afsnit 4, side 37, 40 og afsnit 7, side 53 i relation til kapacitetsproblemer og deres konsekvens

Nederst på side 27 står om ventedagene på neurokirurgisk afdeling inden overflytning til Paraplegifunktionen: ”For patienterne betyder ventedagene lavere kvalitet, idet de kommer senere i gang med den højt specialiserede genoptræning ….” På side 53 refereres til internationale studier, som viser, ”at tidlig indskrivning på en tværfaglig og specialiseret enhed for rygmarvsskadede er forbundet med

  • kortere total indlæggelsestid på hospitalet,

  • opnåelse af større fremskridt i funktionsevne på kortere tid og

  • færre medicinske komplikationer (især tryksår).”

Udredningen beskriver forsinkelser og foreslår lappeløsninger ved overflytningen fra Neurokirurgisk (side 28), sender høje tetraplegikere til Hammel, baklofenpumper og autonom dysrefleksi til andre steder end Paraplegifunktionen, og
udredningen tager meget let på posttraumatisk syringoemyeli (side 40) og et tavs om det forventelig stigende antal helbredte med kræft, der har givet en rygmarvsskade.

RYK har endvidere erfaret, at enkelte nytilskadekomne overflyttes fra Neurokirurgisk til lokalsygehuse eller hjem, mens de venter på plads på Paraplegifunktionen.

Paraplegifunktionens underkapacitet skader patienterne i hele optageområdet vest for Storebælt, de tre regionernes og hjemkommunernes økonomi på kort og lang sigt, alligevel er udredningen tavs om Region Midtjyllands forsyningsforpligtelse jr. sundhedsloven.

Afsnit 4, side 30 og 43, afsnit 8, side 59 og 61 i relation til antal senge

Det fremgår side 30, at Paraplegifunktionen statistisk set burde udvides fra 26 til 54 senge, hvis kapaciteten skal være den samme som i Østdanmark. Det påpegede RYK i brev af 5. december 2004 til Viborg Amt.

På side 43 står, at ”RH Viborg lægger med Masterplanen for Paraplegifunktionen op til, at patientgruppen kan udvides, således at patienter, der i dag har et udækket rehabiliteringsbehov, jf. afsnit 2.4, tilbydes behandling.” I Masterplanen henvises til ombygningsprojektet fra 2006, som indeholder 35 senge.

På side 59 står: ”Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en kapacitetsudvidelse til 35 senge + en fortsat råderet over 4 hotelsenge.”

På side 63 anbefaler arbejdsgruppen en udvidelse til 35 senge + 4 hotelsenge.

Der er ingen forklaring på, hvorfor man vurderer, at rehabiliteringsbehovet er meget lavere i Vestdanmark end i Østdanmark.

Da udredningen heller ikke indeholder en prognose for antallet af patienter med rygmarvsskader, og der ingen steder begrundes, hvorfor 35 senge er nok, når behovet er 54 senge, kan RYK ikke få andet indtryk, end at man uden saglige begrundelser ønsker at fastholde et gammelt projekt, der ikke kan dække kapacitetsbehovet og ikke er langtidsholdbart.

Regionens projektet om renovering og udvidelse af Paraplegifunktionen på den nuværende matrikel kan ikke gennemføres ud fra de opstillede præmisser, jf. nedenfor.

Tabel 4.1. side 30 og afsnit 4.5 side 41 om personalenormering

Tabellen er misvisende, da den ikke adskiller læge- og sekretærnormeringen mellem Reumatologisk og Paraplegifunktionen. RYK er overbevist om, at en

sådan tidsopgørelse findes, eftersom det er et afgørende ledelsesværktøj. På mødet den 24. august 2010 blev der da også sagt, at ca. 12 fuldtidsansatte anvendes i reumatologien, så personalenormering er ca. 58,5 fuldtidsansatte.

På side 41 skrives, at personalenormeringen pr. seng er 2,3 i Viborg og 1,69 i Hornbæk. Det fremgår ikke, hvordan tallet fra Hornbæk er fremkommet. I henhold til vores oplysninger vil sammenlignelige funktioner nå frem til en personalenormering i Hornbæk på ca. 2,0, og når der i Viborg fratrækkes personale til reumatologisk ambulatorium er normeringer her også på ca. 2,0.

RYK undrer sig over, hvorfor man har lavet en så åbenbar fejl.

Afsnit 4.1, side 31, 32, 33, 35, 37 og 42 om udskrivning inden rehabiliteringen er færdig

På side 32 står: ”Det overordnede formål med rehabiliteringsforløbet er at opnå det højest mulige funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt og at forebygge, at komplikationer til rygmarvsskaden indtræffer, både på kort og langt sigt.” – og på side 33 skrives: ”…at patienten kan udskrives uproblematisk, når han eller hun er færdigbehandlet.” Dvs., at man disse to steder beskriver, at man færdigrehabiliterer rygmarvsskadede i overensstemmelse med forpligtelsen, som landsdelsfunktion.

Men så skrives på side 31:” …i den forholdsvis korte fase af rehabiliteringsforløbet, som finder sted under indlæggelse på Paraplegifunktionen” og på side 35: ”Patienter med inkomplette skader evalueres løbende og udskrives med en genoptræningsplan til fortsat træning på hjemsygehus eller i kommunalt regi, når det vurderes at kunne lade sig gøre på forsvarlig måde.” Dvs., at man her skriver, at man ikke færdigrehabiliterer rygmarvsskadede på Paraplegifunktionen.

Dette harmonerer endvidere meget dårligt med teksten på samme side, hvor der står: ”Ved inkomplette skader kan det endelige behandlingsmål være mere uforudsigeligt og variere fra at genvinde næsten normal førlighed til total afhængighed af hjælp de fleste af døgnets timer” og på side 24, hvor der står: ”Rehabiliteringspotentialet for de inkomplette rygmarvsskader er individuelt. Det betyder m.a.o., at træningsindsatsen kan være lige så omfattende eller større for de inkomplette...."

RYK kan derfor konkludere, at man udskriver patienter inden de er færdigbehandlede, hvilket ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen som landsdelsfunktion.

Afsnit 4, side 37 og 42

På side 37 står, at den gennemsnitlige liggetid for nyindlagte rygmarvsskadede på Paraplegifunktionen i perioden var 2004-2008 på 82 dage for paraplegikere og 120 dage for tetraplegikere.

På side 42 står der ”indlæggelsestiden på Paraplegifunktionen i Viborg (119 dage) er kortere end i Hornbæk (177 dage), hvilket formentlig afspejler, at der er færre senge pr. 100.000 indbyggere i Vestdanmark end i Østdanmark.

I 2002, varede genoptræningsophold ca. et halvt år for paraplegikere og omkring 9 måneder for tetraplegikere. Hvis der opstår komplikationer kan det tage længere tid.

Ovennævnte tekstudsnit viser, at Paraplegifunktionen pga. manglende kapacitet har nedsat indlæggelsestiden, og at den er væsentlig lavere end i Østdanmark. Det har som konsekvens, at patienterne udskrives før de er færdigrehabiliterede, hvilket ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne jf. bilag 1.

Afsnit 4.2.2, side 34 om visitation

Visitationsretningslinjerne for Paraplegifunktionen er beskrevet på side 34. Heraf fremgår

  • at de betragter sig selv som en regionsfunktion,

  • men at de som hovedregel modtager alle patienter fra Vestdanmark

  • samt at de betragter alder som et visitationskriterium

Paraplegifunktionen er i henhold til Specialeplanlægningen 2001 en landsdelsfunktion, og alder er ikke et visitationskriterium. Man har således misforstået opgaven.

Afsnit 4.2.5 side 36 varighed, kræft, nontraumatiske

Tidligere indlagte kan ifølge side 36 ”tilbydes et fire ugers genoptræningsophold”. Udredningen er tavs om ventetiden til et genoptræningsophold. Ventetiden på genoptræningsophold er til tider et år eller mere. Dermed opfylder Paraplegifunktionen i dag ikke sin forsyningsforpligtelse.

Patienter udskrives efter fire uger, selv om de er behandlingskrævende for et længere genoptræningsbehov. Dermed opfylder Paraplegifunktionen i dag ikke sin forsyningsforpligtelse.

Ifølge side 36 tilbydes patienter ”med ondartet sygdom og uvis prognose” et fokuseret træningsophold. Er det kræfttilfælde og/eller patienter med helbredt kræft? Udredningen er tavs om antallet på ovenstående og ventetiden for dem til et genoptræningsophold.

Flere og flere overlever kræft men som følge heraf får en rygmarvsskade. Disse skal også i dag have rehabilitering. Nogle eksperter vurderer behovet for 100-150 årligt, hvor rehabiliteringsbehovet kan være af kortere eller længere varighed. Udredningen er tavs om dette.

”Paraplegifunktionen har reelt ikke mulighed for at tilbyde non-traumatiske patienter træningsophold på sengeafdelingen, idet sengene er optaget af nytilskadekomne patienter” står der side 37. RYK skal understrege, at nontraumatiske har samme behov for rehabilitering og livslang kontrol. Dermed opfylder Paraplegifunktionen i dag ikke sin forsyningsforpligtelse.

Ovenstående spørgsmål afkræver et langt bedre talmateriale, før der træffes en beslutning.

Ovenstående viser nogle af Paraplegifunktionens massive kapacitetsproblemer. RYK finder det uacceptabelt, at disse patienter ikke tilbydes rehabilitering, og at udredningen heller ikke på dette område forholder sig Region Midtjyllands forsyningsforpligtelse jr. Sundhedsloven.

Afsnit 4.4 side 40, samarbejdspartnere og syringomyeli

Udredningen tager meget let på syringomyeli. På side 40 beskrives betydningen af dette posttraumatiske (dvs. efter ulykken) fænomen, som værende ”i lægefaglige kredse” som ”usikre”. Det er ikke korrekt.

Det er heller ikke korrekt, når det angives, at ”Der er højst én patient årligt i Vestdanmark med behandlingskrævende symptomer.”

Inden for de seneste år har lægevidenskaben stødt på syringomyeli, som ikke er posttraumatisk, altså er den opstået på ellers raske mennesker. Det fænomen er nyt, og kan givetvis i lægefaglige kredse beskrives ”usikre.”

Ikke desto mindre får har nogle af disse en behandlingskrævende rygmarvsskade. Indtil sidste år blev vestdanske patienter behandlet på Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. Dette skyldtes kapacitetsproblemer på Paraplegifunktionen, men behandlingen her gav i praksis så store transportproblemer, at ordningen blev opgivet.

Udredningen er helt tavs om denne gruppe af patienter.

RYK er i kontakt med en patientgruppe (http://syringomyeli.com/index.html) som kæmper en hård kamp i Vestdanmark for at få behandling. Det er RYKs oplevelse, at denne gruppe i dag lever en kummerlig tilværelse i Vestdanmark uden en sammenhængende behandling og rehabilitering.

RYK skal anmode om afklaring af, hvor mange er der, og hvor de behandles i dag? Hornbæk har en overlæge som særligt behandler og registrerer denne gruppe. RYK skal anmode om, at der spørges om statistiske oplysninger på området, herunder også hvor mange patienter med behandlingskrævende syringomyeli (både posttraumatisk og ikke-posttraumatisk) der findes i Østdanmark, og hvor mange Hornbæk behandler og har behandlet bosiddende i Vestdanmark.

Afsnit 4.4 side 39, gravide og børn

I dag løser lokale sygehuse opgaven med gravide rygmarvsskadede. Paraplegifunktionen burde, lige som Hornbæk, have løftet den opgave siden 1994 og i hvert fald siden Sundhedsstyrelsens specialevejledning fra 2001.

Det fremgår af udredningen, at Paraplegifunktionen fra 1991-2000 har behandlet 48 børn i alderen 10-19 år. Udredningen er tavs om aldersfordelingen, så det er op til læseren at gætte, om de 47 af ”børnene” kan være 10 eller 18 år?

Normalt definerer man børn i denne sammenhæng som værende op til omkring 15 år, hvorfor udredningen ikke kan være beslutningsgrundlag i denne relation.

Som organisation konstaterer vi ved selvsyn og vores besøg på Viborg og Hornbæk, at vi kun yderst sjældent på Viborg møder indlagte børn under 15 år. Derimod forekommer det jævnligt på Hornbæk. En enkelt gang har vi ved selvsyn set 3 indlagte børn under på Hornbæk.

RYK efterlyser bedre statistikker for indlagte børn i alderen op til 15 år og unge i alderen 15-18 år.

Afsnit 6 Organisering af rygmarvsskaderehabiliteringen i Østdanmark sammenlignet med Vestdanmark

På side 51 står, at der i Østdanmark er 1,8 seng pr. 100.000 indbyggere, mens der i Vestdanmark er 0,86 senge pr. 100.000 indbyggere.

På side 52 står, at sengenormeringen i den planlagte klinik for rygmarvsskader i Glostrup skal have 40 senge. Det er korrekt, men man nævner ikke, at der er afsat et vakant areal til rygmarvsskadede, hvor der kan indrettes 7 – 10 sengepladser, og at det totale areal til funktionen er på ca. 11.800 m2 ud af et totalprojekt på 35.180 m2.

Udredningen løfter ikke opgaven i at beskrive, hvordan Region Midtjylland vil løfte den højtspecialiserede funktion med rehabilitering af rygmarvsskadede med en lavere sengemæssig dækningsgrad end Region Hovedstaden, og at det kan fremover kan løses med at forøge bygningskapaciteten fra 3.600 m2 til 6.600 m2.

fsnit 8.1, side 56, 6 parametre af betydning, sammenhæng, synergi mv.

Beskrivelsen af sammenhængende patientforløb med overflytning, ”hvorefter rehabiliteringen fortsætter”, er i sin tankegang fra en svunden tid, hvor vi blev genoptrænet med bøj-og-stræk. Gid det var så enkelt, at det hele kører på en snor. Det gør det ikke, og i dag trækkes der mere hen ad vejen på andre højtspecialiserede funktioner. Dette vil blive forstærket fremover, hvor alle øvrige højtspecialiserede funktioner fremover placeres i Skejby.

Spørger man specialister inden for rygmarvsskadebehandlingen er der ikke som beskrevet s. 56 megen synergi ”mellem rehabiliteringen af rygmarvsskadede og hjerneskadede”.

Derimod er der megen synergi mellem rehabiliteringen af rygmarvsskadede og de ca. 10 øvrige højtspecialiserede funktioner beskrevet side 38-40 og om forskningen på forskellige områder beskrevet side 48-50 men ærgerligt nok beskriver udredningen ikke disse altafgørende områder i relation til synergieffekt.

Derfor overrasker konklusionen side 57, om at ”De opstillede modeller tager i forskellige udstrækning hensyn til allerede vedtagne planer, som fx …”

Udredningen tager netop ikke hensyn til eksempelvis ”Redegørelse om para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol, 1994. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af para- og tetraplegibehandling” som anbefalede den placering i Århus ved de øvrige højtspecialiserede funktioner.

Hertil kommer Sundhedsstyrelsen udmelding om rehabilitering af rygmarvsskader, forpligtelsen som højt specialiseret funktion og forsyningsforpligtelsen – under Specialeplanlægningen 2010.

Afsnit 8.3 Modeller for fremtidig organisering af området

Side 61: ”Arbejdsgruppen har konkret vurderet følgende to modeller:
1. Udbygning og fortsat udvikling af Paraplegifunktionen på RH Viborg.
2. Integration af Paraplegifunktionen på Det Nye Universitetshospital i Skeby,”

Om model 2 side 62 står der, at den har samme fordele som model 1, men derudover vil den

  • ”indebære at en række højt specialiserede funktioner ville blive samlet og medføre en stærk behandlingsmæssig og forsknings- og udviklingsmæssig profil i lighed med planerne i Østdanmark.”

  • ”Neurokirurgisk behandling kombineret med specialiseret paraplegigenoptræning vil i Det Nye Universitetshospital kunne startes i den første uge efter skadedebut hos de fleste rygmarvsskadede personer, og et tæt samspil mellem neurokirurger, plejepersonale og de specialiserede terapeuter kan bevares gennem hele forløbet.”

  • ”Visitationen vil kunne udføres i det første døgn, og det vil formentlig være muligt at reducere antallet af komplikationer. Samtidig vil det sandsynligvis være muligt at forkorte det samlede behandlingsforløb. Udviklingsmæssigt vil den rygmarvsskadede få gavn af et tilbud om deltagelse i et større antal forskningsprojekter med adgang til det avancerede apparatur i Det Nye Universitetshospital.”

Som ulemper ved model 2 anføres

  • ”Det må forventes at det vil tage tid at opbygge et tilsvarende fagligt miljø i en ny organisation.”

  • Med udgangspunkt i m2-pris i Glostrup vil nybygning koste 162,8 mio. kr. (Denne m2 pris er 25 % højere end den pris, som Region Midtjylland anvender i Masterplanen for Viborg Regionshospital, og man fratrækker ikke et provenue fra salg af den nuværende bygning).

  • Løsningen er ikke indeholdt i Projektansøgningen vedr. DNU. ”Tidsperspektivet samt finansieringsmulighederne betyder således, at denne løsning tidligst forventes at kunne realiseres om 10 – 15 år.”

RYK har på mødet 24. august med Region Midtjylland påpeget, hvorfor en udbygning af kapaciteten på den nuværende matrikel ikke kan realiseres, og er kommet med et konstruktivt løsningsforslag, som er økonomisk realisabelt inden for en tidsramme på 2 – 3 år. Det indebærer etableringen af et Spinalcenter, som en satellit ved siden af DNU.

RYKs gennemgang af byggeprojektet i Viborg og forslag til etablering af Spinalcenter Skejby med salg af den nuværende matrikel fremgår af vedhæftede bilag 2.

Bilag:
1. Sundhedsstyrelsen udmelding om rehabilitering af rygmarvsskader, forpligtelsen som højt specialiseret funktion og forsyningsforpligtelsen – under Specialeplanlægningen 2010.
2. PowerPoint om udredningen, Dispositionsforslag til center ved Søndersø fra 2006 og Spinalcenter Skejby (Et rehabiliteringscenter tæt på DNU) fremlagt på møde den 24. august 2010