2010.07.16 - Brev om besparelser på Hornbæk

Centerchef Karsten Junker, Neurocentret

Karsten.Junker@rh.regionh.dk

Rigshospitalet

Rigshospitalets Direktion

direktionen@rh.regionh.dk

Rehabilitering af rygmarvsskadede

RYK har fra medarbejdere på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk erfaret, at
Klinikken skal spare 4,7 % på personalebudgettet, og at det vil betyde nedskæ-
ring i antallet af senge og ambulatorieaktiviteten, fordi der ikke kan optimeres
mere på driftsprocesserne.

I Sundhedsstyrelsens Notat om generelle principper, krav og anbefalinger inden
for specialeplanlægning af 13. november 2008 og Præciseringsnotat af 2. marts
2009 påpeges, at Regioner i henhold til Sundhedslovens § 74 har forsyningsfor-
pligtelse for de specialfunktioner, som de varetager i henhold til specialeplan-
lægningen.

RYK mener ikke, at Region Hovedstaden i dag opfylder forsyningsfor-
pligtelsen på rehabilitering af Rygmarvsskadede, som er en højt spe-
cialiseret funktion, og det finder vi fuldstændig uacceptabelt. At der
nu påtænkes yderligere besparelser, er helt uforståeligt og dybt uan-
svarligt.

Det har meget store menneskelige konsekvenser og samtidig store negative
konsekvenser for samfundsøkonomien, at man ikke rehabiliterer rygmarvsska-
dede mennesker, så de kan tage aktivt del i samfundslivet.

RYK har læst beslutningsreferat fra Regionsrådet og Regionens Forretningsud-
valget om besparelser og budgetlægning for 2011, samt Sundhedsstyrelsens
dokumenter om specialeplanlægningen 2010.

Begrundet i den korte tidsplan, vil vi i RYK derfor gerne have en tilba-
gemelding fra Neurocentrets ledelse og Rigshospitalets direktion in-
den udgangen af juli måned 2010 om, hvordan Hospitalet med en sti-
gende prævalens og incidens vil leve op til sin forsyningsforpligtelse
for den højt specialiserede funktion, som rehabilitering af rygmarvs-
skadede er. RYK indgår som altid gerne i en konstruktiv dialog om
løsninger.

Baggrund:

RYK har gennem mange år fulgt konsekvenserne af effektiviseringskravene på 2
% om året og har set effektiviseringerne, men også oplevet, hvordan besparel-
serne har medført, at rehabiliteringen er blevet dårligere. Vi ved, at man i dag
ikke har tilstrækkelig kapacitet til at udføre de opgaver, som hører med til en
højt kvalificeret rehabilitering.

Rehabilitering handler jo om, at personalet øver, træner, taler, behandler i in-
teraktion med den enkelte patient for at opøve nye færdigheder, samtidig med
at man skal undgå at patienten går i dyb krise, for sker det, så forsinkes rehabi-
literingen. Rehabiliteringen er dermed et område, hvor 2 % årlig effektivisering
svært lader sig gøre.

RYK er også i det seneste år blevet bekendt med, at rygmarvsskadede lige efter
den akutte fase udskrives til almindelige hospitalsafdelinger, mens de venter på,
at der bliver plads i Hornbæk. Det kan næppe være sundhedsmæssigt forsvar-
ligt, og er helt sikkert dårlig sundhedsøkonomi.

RYK er bekendt med, at der er en del cancerpatienter, som er blevet rygmarvs-
skadede, men er helbredt for canceren, som ikke bliver rehabiliteret. Derudover
bliver patienterne med nyerhvervet rygmarvsskade ældre, med deraf følgende
længere rehabiliteringsforløb, og endelig er der et stigende antal rygmarvsska-
dede med højere gennemsnitsalder, som skal følges i den livslange kontrol.

Nu vil man reducere i antallet af sengepladser, på trods af at der er et udækket
og stigende behov for rehabilitering af rygmarvsskadede.

RYK kan opsummere situationen til følgende:

. I dag er det ikke alle rygmarvsskadede i Østdanmark, som bliver rehabili-
teret.
. I dag er det ikke muligt med de nuværende ressourcer at leve op til kra-
vene til en højt specialiseret indsats, som bringer de rehabiliterede op til
højest mulig selvhjulpenhed.
. Man vil nu nedsætte kapaciteten yderligere.

Konsekvenser af utilstrækkelig rehabilitering:

Når man lige er blevet rygmarvsskadet, er det vigtigt, at man modtager højt
kvalificeret rehabilitering i ubrudt forlængelse af den akutte fase,

. dels for ikke at påføre yderligere skader,
. dels for at opnå størst mulig rehabilitering.

Hvis behandlings- og rehabiliteringskæden brydes, og hvis rehabiliteringsindsat-
sen ikke er tilstrækkelig intensiv og med høj kvalitet, taber man momentum, og

den rygmarvsskadede bliver ikke så selvhjulpen som muligt – eller mere direkte
sagt, man gør os mere handicappede, end vi behøver at være.

Det er forfærdeligt for den enkelte, men det er også dårlig samfundsøkonomi.
Umiddelbart medfører det større udgifter til hjælp i dagligdagen, men derud-
over medfører det også flere indlæggelser efterfølgende. Her er bare et enkelt
eksempel: Har man en dårlig forflytningsteknik, er der stor risiko for alvorlige
tryksår, som skal behandles med plastikkirurgi. Der er multiple andre komplika-
tioner, som det vil være for omfattende at komme ind på her.

Tilbagemelding

Besvarelsen sendes til undertegnede på mailadressen: e.dall@i-fokus.net.

Kopi af dette brev er sendt til professor, overlæge Fin Biering-Sørensen, Klinik
for Rygmarvsskader.

Med venlig hilsen

Ellen Dall,

Sundhedspolitisk udvalg i RYK