2008.05.08 - Høringssvar om forslag til hospitalsplan - Region Midtjylland

Region Midtjylland
København, den 28. maj 2008

Høringssvar om forslag til hospitalsplan

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark – ønsker al akutbehandling, behandling og rehabilitering, livslang kontrol samt forskning af mennesker med rygmarvsskader i Vestdanmark centraliseret på et spinalcenter. Spinalcentret skal være en selvstændig neurologisk afdeling med egen ledelse geografisk placeret ved det kommende nye sygehus på Skejby Mark.

Forslaget om at igangsætte et udredningsarbejde af den fremtidige organisering anser RYK som unødvendigt: Hvorfor i alverden lave et udredningsarbejde om et spørgsmål, hvis svar alle eksperter inden for området har kendt i over en menneskealder?

Politikere skal træffe beslutninger, og denne beslutning ligger lige til højrebenet, nu hvor man alligevel bygger et helt nyt hospital på Skejby Mark, der får alle de højtspecialiserede funktioner, som kræves til rygmarvsskadebehandlingen.

Realiseres spinalcentret i Vestdanmark ikke nu i forbindelse med den meget store omlægning af sundhedsvæsnet, forpasser vi en historisk chance for at tage det sidste skridt mod fuldstændig centralisering og derved få Danmark blandt eliten internationalt set i behandlingen og rehabiliteringen af rygmarvsskadede.

Hertil kommer, at Paraplegifunktionen på Regionshospitalet Viborg, der i dag varetager behandlingen af os vest for Storebælt, har alt for utidssvarende bygninger og har alt for lidt kapacitet med kun 26 senge. Kapaciteten kan ikke udbygges til det nødvendigt antal på 50 på den nuværende matrikel, hvorfor en flytning skal foretages, hvis ambitionen er at planlægge fornuftigt. Ovennævnte klare udmelding argumenterer vi for sagligt nedenfor.

Baggrund

Højtspecialiseret behandling og højtspecialiseret rehabilitering af rygmarvsskadede foregår på Paraplegifunktionen, som er en del af reumatologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg.

Afdelingen har i dag

* utilstrækkelig senge- og behandlingskapacitet
* utidssvarende og for små lokaler
* utilstrækkelig personalekapacitet

Det medfører, at

* ikke alle rygmarvsskadede bliver behandlet og rehabiliteret
* en del ikke bliver tilstrækkelig behandlet og rehabiliteret
* den livsvarige rehabilitering/kontrol ikke er altid mulig pga. ventetider

Konsekvensen bliver, at

* mange rygmarvsskadede ikke bliver så selvhjulpne, som vi kunne blive
* vi får en ringere livskvalitet end ellers muligt
* der skal anvendes for mange samfundsresurser på os livslangt pga. utilstrækkelig behandling og rehabilitering

Spinalcenter

Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har man vidst, at centralisering af behandlingen af rygmarvsskadede giver det bedste behandlingsresultat.

RYKs ønsker om et spinalcenter på Skejby Mark støttes på ”Redegørelse om para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol, 1994. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af para- og tetraplegibehandling” og ”Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, 2001.”

I 1994 var tanken om overflytning til Århus slet ikke fremmed. Redegørelsen s. 52: ”En geografisk samling af rygmarvsskadecentrene, således at aktiviteterne ved Fysiurgisk Hospital, Hornbæk skulle flyttes til Rigshospitalet i København og tilsvarende aktiviteter ved paraplegifunktionen i Viborg flyttes til Århus Universitetshospital, måtte i givet fald forudsætte, at selve genoptræningsfaciliteterne, sygestuerne m.v., som allerede eksisterer i Hornbæk og Viborg skulle etableres igen ved overflytning.”

Spinalcenter beskrives sådan i redegørelsen s. 49:

”Et rygmarvsskadecenter benævnes internationalt også et spinalcenter. Hermed menes blandt andet en geografisk sammenhængende enhed:

* Som gennem hele behandlingsforløbet varetager alle faser af para- og tetraplegibehandlingen (akut-, genoptrænings- og den livslange behandlingsfase). Adgang til denne behandling tilbydes alle rygmarvsskadede, d.v.s. også tetraplegikere med høje læsioner og respirationsproblemer og børn.
* Med direkte adgang til alle relevante specialer.
* Som fungerer i et veltilrettelagt samspil med tilsvarende udenlandske para- og tetraplegibehandlingscentre.
* Som fungerer som opsamlings- og formidlingsenhed vedrørende behandling af para- og tetraplegikere i forhold til alle relevante parter (sygehuse, læger, fysioterapeuter, kommuner, amter, pårørende etc.).
* Som altid er til rådighed, når der er behov herfor – det vil sige også uden forudgående visitation.
* Som er velindrettet med hensyn til fysiske behandlingsmuligheder – kirurgiske, medicinske, fysioterapeutiske etc.
* Som har en tværfagligt sammensat stab af læger, sygeplejersker, sygehjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere etc. Med specialviden og erfaring.
* Som er velegnet til kørestolsbrugere.
* Som af hensyn til det store behov for adgang til særlig ekspertise i andre specialer og forskning er etableret i tæt relation til et universitetshospital.”

Et spinalcenter bør ligge ved et hospital med højtspecialiserede funktioner. Et sådant hospital kommer på Skejby Mark.
Specialer

For en menneskealder siden bestod rehabiliteringen af rygmarvsskadede meget forenklet sagt kun af ”bøj-og-stræk” – dvs. en fysisk genoptræning og tilegnelse af fysiske færdigheder.

I dag kan de forskellige specialer i langt højere grad hjælpe voksne og børn med rygmarvsskader. Specialerne inddrages i dag løbende i behandlingen, den livslange kontrol og forskningen. For effektivt at udnytte disse specialer, skal specialerne være til rådighed, hvilket i praksis betyder en fysisk nærhed.

Listen af relevante specialer for rygmarvsskadede i dag, der kræver et snævert samarbejde og derfor bør foregå under samme tag i Vestdanmark:

* neurokirurgi
* urologi
* plastikkirurgi
* ortopædkirurgi
* gastroenterologi
* gynækologi og obstetrik
* fertilitet
* sexologi
* pædiatri
* anæstesi
* neurologi
* respiration
* kardiologi
* tværgående specialer såsom mikrobiologi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, røntgen, skanning og nuklearmedicin

Håndkirurgi er en landsfunktion, der kun foregår på Rigshospitalet.

Disse specialer vil kunne hjælpe rygmarvsskadede endnu mere i fremtiden, hvilket gør nærheden til specialer endnu mere påkrævende.

Hertil kommer, at udviklingen i de seneste år har vist, at andre specialer fremover sandsynligvis vil blive involveret mere i behandlingen af rygmarvsskadede fx onkologi, fordi flere overlever kræft men får en rygmarvsskade heraf.

Paraplegifunktionen uden specialer

Særligt om Paraplegifunktionen siger redegørelsen s. 50: ”Organisatorisk er para- og tetraplegifunktionen i Viborg vanskeligere stillet [i forhold til Hornbæk, RYK] på grund af følgende forhold:

* Ikke beliggende ved et landsdelssygehus.
* Store geografiske afstande til samarbejdspartnere.
* Mange samarbejdspartnere.
* Organisatorisk større afstand til akutfunktionerne i Århus, Aalborg og Odense.”

Aalborg og Odense har ikke længere akutfunktion, og der er også siden rapportens endelige færdiggørelse i 1994 sket andre ændringer, der har betydet, at Paraplegifunktionen i dag har et tæt samarbejde med andre specialer, herunder om traumatiske akutpatienter på Århus Kommunehospital og om urinveje på Skejby.

Men dette ændrer ikke det faktum, at Paraplegifunktionen ikke ligger ved et hospital med højtspecialiserede funktioner. Det skal ændres.

Regionsrådet har nu en historisk chance for at træffe en langtidsholdbar beslutning.

Paraplegifunktionen væk fra reumatologi

Paraplegifunktionen er en del af reumatologisk afdeling på Viborg Sygehus, og afdelingsledelsen er derfor leder af tre afdelinger: Reumatologisk afdeling i Viborg, reumatologisk afdeling i Skive og Paraplegifunktionen. I modsætning hertil foregår behandling og rehabiliteringen i Østdanmark på Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk, som er en selvstændig afdeling af Rigshospitalet, som klart giver mere forskning på området.

Para- og tetraplegi har ikke længere en behandlingsmæssig sammenhæng med reumatologi. Det er historie. RYK mener derfor, at behandling og rehabiliteringsenheden i Vestdanmark ikke længere skal være en del af en reumatologisk afdeling men, i lighed med forholdene i Østdanmark, skal være en selvstændig neurologisk afdeling med egen ledelse. Det er på tide at lave det om nu!

Kapacitetsproblemer på Paraplegifunktionen

Den nuværende kapacitet på 26 senge er helt utilstrækkelig. Som RYK skrev i brev af 5. december 2004 til Viborg Amt bør der være 50 senge: På det tilsvarende center i Østdanmark, Rigshospitalets Klinik for Rygmarvskader i Hornbæk, har man nu 45 senge til et lidt mindre befolkningsgrundlag end Paraplegifunktionen. Skal Paraplegifunktionen have en lige så god sengekapacitet pr. borger i optageområdet som i øst, skal man i vest udvide kapaciteten til 50 senge.

De foreliggende udvidelses- og moderniseringsplaner vil kun i meget begrænset omfang udvide kapaciteten. Vi kan ikke se, at man på den nuværende matrikel kan etablere 50 senge med tilhørende moderne faciliteter.

Alle er enige om, at Paraplegifunktionens bygninger er helt utidssvarende. Hertil kommer, at der ikke – i lighed med Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk – har et træningsbassin.

Det eneste fornuftige er at bygge nyt. Og vi siger byg nyt på Skejby Mark.

De konkrete kapacitetsproblemer udmønter sig således:

Træningsophold

Livet igennem kan rygmarvsskadede have behov for kortere træningsophold. Paraplegifunktionen har i dag meget ventetid på denne vigtige opgave. De fire pladser reserveret til Paraplegifunktionen på patienthotellet dækker ikke det fulde behov.
Nontraumatiske, herunder kræft

Vi møder mennesker med nontraumatiske rygmarvsskader i Vestdanmark, der først sent i forløbet og i nogle tilfælde endda aldrig har fået tilbudt behandling. Det kan skyldes, at sygdomsbetinget para- og tetraplegi ofte opstår snigende og diagnosticeres sent. Og i den ”akutte” fase behandles denne gruppe ofte på et almindeligt lokalt hospital, hvorfra gruppen også udskrives. Hospitalerne er åbenbart slet ikke klar over mulighederne for rehabilitering på Paraplegifunktionen, men patienterne udskrives til ikke-højt specialiseret genoptræning (og ikke behandling og rehabilitering) i kommunalt regi, og her bliver de hængende, medmindre den rygmarvsskadede selv mere eller mindre tilfældigt opdager mulighederne for højt specialiseret behandling og rehabilitering for mennesker med rygmarvsskader.

Vi oplever lykkeligvis et stigende antal mennesker, der overlever kræft i eller omkring rygmarven. Som følge heraf oplever vi også et stigende antal, hvor rygmarven har taget skade af kræften. Denne gruppe af nontraumatiske rygmarvsskadede grundet kræft forventes at vokse betydeligt i fremtiden.

Alene i Østdanmark hører vi kræftlæger tale om 2-300 med kræft årligt med et korterevarende behandlings- og rehabiliteringsbehov på Hornbæk. Det er mange. Et lignende behandlingskrævende antal må findes i Vestdanmark, hvor et evt. kortere ophold på Paraplegifunktionen vil være nødvendigt, hvilket funktionen ikke har kapacitet til i dag.

Paraplegifunktionen modtager i dag rygmarvsskadede færdigbehandlede og helbredte kræftpatienter, men det er RYKs erfaring, at de ikke modtager alle med et behandlings- og rehabiliteringsbehov.

Paraplegifunktionen afviser ikke alle nontraumatiske, der har et behandlingsbehov, men der er lang ventetid for denne gruppe, fordi man prioriterer nytilskadekomne traumatiske rygmarvsskadede først. RYK er ikke uenig i denne prioritering inden for de eksisterende rammer, men finder det ikke rimeligt, at nontraumatiske har lang ventetid. Derfor må kapaciteten udvides. Som nævnt ovenfor vil antallet af kræftpatienter øge presset.

Hertil kommer som nævnt nedenfor, at det må være en naturlig opgave for Paraplegifunktionen at gøre det øvrige sundhedssystem opmærksom på sin ekspertise, så alle med nontraumatiske rygmarvsskader behandles og får livslang kontrol her. Det øvrige sundhedssystem må ikke være en stopklods.

Børn

Dette afsnit omhandler børn med traumatisk eller nontraumatisk rygmarvsskade, der ikke skyldes rygmarvsbrok.

Det samlede antal børn med rygmarvsskader er lille, men det gør ikke behandlingsbehovet for det enkelte barn mindre. Ingen ved, hvor mange børn der findes med rygmarvsskader. Og ingen har et samlet overblik over, om disse børn får tilstrækkelig højt specialiseret behandling og rehabilitering. Som organisation møder vi børn med at udækket behandlingsbehov.

Børn med traumatisk eller nontraumatisk rygmarvsskade har særlige problemer. Som organisation oplever vi, at der inden for de senere år behandles flere børn på Hornbæk end tidligere. Hyppigheden er næppe steget, hvorfor begrundelsen for flere behandlede alene må skyldes, at sundhedsvæsenet i dag er mere opmærksom på børnenes mulighed for behandling på Hornbæk end tidligere. Konklusionen er derfor, at der hidtil har været børn med et behov for behandling, som ikke har været dækket. Vi tror, der fortsat findes børn med rygmarvsskader, der har et udækket højt specialiseret behandlingsbehov.

Den samme positive udvikling med flere børn i behandling har vi som organisation ikke ved selvsyn oplevet på Paraplegifunktionen. Da hyppigheden af børn med rygmarvsskader givetvis er den samme i denne landsdel som i Østdanmark, må der være flere børn i Vestdanmark, som ikke får dækket deres behov for højtspecialiseret behandling.

Når vi som organisation møder forældre til børn med rygmarvsskader, beror det ofte på tilfældigheder, om barnet har fået en højtspecialiseret behandling og ikke udfra en koordineret og velovervejet behandlingsindsats fra alle led i behandlingssystemet, der burde informere forældrene om mulighederne. Det gælder særligt i Vestdanmark. De børn, der rent faktisk har modtaget behandling på Paraplegifunktionen, er ofte først kommet i højt specialiseret behandling efter, at de stærkeste forældre mere eller mindre tilfældigt er blevet bekendt med vores organisation, surfet på Internettet eller på lignende måde gjort en ihærdig indsats for at opsøge informationerne selv.
Sikkerhedsnettet for børn med rygmarvsskader er ikke finmasket nok. Der er brister i kvaliteten. Det er ikke acceptabelt. Hertil kommer, at en rygmarvsskade for børns vedkommende i særlig grad påvirker hele familiens situation. Det kræver en multidisciplinær indsats, som kun Paraplegifunktionen har i Vestdanmark.
Indlæggelseskrævende anden akut sygdom

I dag varetager Paraplegifunktionen kun i meget begrænset omfang den samlede behandling, når der er tale om indlæggelseskrævende anden akut sygdom. Vi skal altid have mulighed for at få behandling på centret, når behovet er der – også uden forudgående visitation, hvilket redegørelsen anbefaler.

Paraplegifunktionen har i dag ikke kapacitet til at varetage disse opgaver.

Posttraumatisk syringomyeli

Det seneste eksempel på Paraplegifunktionens kapacitetsproblemer er, at vestdanskere med posttraumatisk syringomyeli nu behandles på Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.

Posttraumatisk syringomyeli er en væskefyldt blære i selve rygmarven. Fænomenet har i mange år været kendt blandt rygmarvsskadede i kørestol, men det nyeste er, at fænomenet også findes blandt ikke-kørestolsbrugere. Sidstnævnte er Hornbæk i gang med at undersøge nærmere lægevidenskabeligt.

Opsamlings- og formidlingsfunktion

Para- og tetraplegi medfører en omfattende nedsat funktionsevne. Får vi den rigtige behandling af sundhedsvæsnet, har vi gode forudsætninger for et godt og langt liv.

Kravene til rutine, erfaring og ikke mindst koordination med hensyn til diagnostik, behandlingsmuligheder og sociale forhold er store og kræver indsats fra flere specialer med henblik på gode løsninger. Mange faggrupper er involveret og kræver mange års ekspertise i akut- og rehabiliteringsfasen og i den livslange kontrol. Faggrupperne er læger, plejepersonale, portører, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer.

Med henblik på at fastholde kvaliteten i behandlingen og kontinuiteten i det livslange forløb er det meget vigtigt, at behandlingstilbuddet og opfølgningen udgør et sammenhængende hele. Spinalcentret skal være den koordinerende edderkop i det store net.

I forbindelse med indlæggelse ved anden sygdom uden forbindelse med rygmarvsskaden, er der særlige hensyn, fordi rygmarvsskadede ingen eller kun har ringe følesans og bevægelighed neden for læsionsstedet. Det stiller særlige krav til behandling og pleje, som der bør tages højde for, hvilket kræver ekspertviden.

Det drejer sig blandt andet om:

* hvordan og på hvad en rygmarvsskadet må/kan lejres af hensyn til at forebygge liggesår, kontrakturer mv.
* at rygmarvsskadedes benbrud ikke må behandles med cirkulær gips
* at mange rygmarvsskadede ikke kan tåle traditionel narkosebehandling
* at mange tetraplegikere har et usædvanligt lavt blodtryk
* at en del rygmarvsskadede med læsioner over 7. rygmarvsniveau kan få autonom hyperrefleksi, der kan give livstruende blodtryksforhøjelse
* de særlige forhold omkring rygmarvsskadedes ændrede blære- og tarmforhold
* at der skal sikres en korrekt og afpasset opfølgning i hjemmet efter udskrivelsen

Er man ikke opmærksom på disse særlige forhold, kan det give livslange komplikationer eller i værste fald død.

Vi ønsker Paraplegifunktionen i en mere aktiv udadvendt rolle over for det øvrige sundhedssystem i Vestdanmark, så alle med rygmarvsskader bliver behandlet her. Det skal sikres, at det øvrige sundhedssystem kender behandlingstilbudene på Paraplegifunktionen, der omfatter alle med rygmarvsskader, så de ovennævnte grupper ikke tabes på gulvet.
Samlet set skal Paraplegifunktionen i højere grad end i dag opfylde deres opsamlings- og formidlingsfunktion jf. redegørelsen s. 49 ved at være opsøgende over for primært andre hospitaler for aktivt at kunne tilbyde alle med rygmarvsskader, der har et behandlingsbehov, rehabilitering og livslang kontrol.
I Vestdanmark oplever vi, at gravide med rygmarvsskader ikke altid tilbydes hjælp på Skejby Sygehus, hvilket ellers fremgår af Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, 2001, side 32.

Ligeledes oplever vi blandt vores medlemmer i Vestdanmark, at flere ikke får foretaget urologiske undersøgelser på Skejby Sygehus, hvilket ellers er foreskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, 2001, side 82.

Denne opsamlings- og formidlingsfunktion varetages bedst fra et spinalcenter ved Skejby, hvor de øvrige højtspecialiserede funktioner samles geografisk.

Forsknings- og udviklingsopgaver på området

Behandlings- og rehabiliteringsmuligheder for rygmarvsskadede udvikler sig meget i disse år. Det er vigtigt, at disse muligheder udnyttes i fuldt omfang samtidig med, at der for fremtiden skabes de optimale vilkår for, at de to nuværende danske centre kan varetage deres forsknings- og udviklingsopgaver på området. Derfor er det vigtigt, at centrene er en del af universitets- og forskningsmiljøet og placeres som en del af universitetshospitaler, hvilket desværre ikke er tilfældet med Paraplegifunktionen.

Samtidig er det essentielt, at centrene fungerer som selvstændige organisatoriske enheder, da man ellers risikerer en udvanding af centrets specialer, hvilket desværre heller ikke er tilfælde for så vidt angår Paraplegifunktionen, der som nævnt ovenfor fortsat er en del af en reumatologisk afdeling.

Bliver Paraplegifunktionen til et spinalcenter på Skejby, vil det styrke rygmarvsskadeforskningen i Vestdanmark, hvis tyngde i dag ligger i Østdanmark, hvilket formentlig skyldes, at Hornbæk er en del af et universitetsmiljø, nemlig Rigshospitalet. Hertil kommer, at Rigshospitalet netop som et helt nyt initiativ har udpeget Danmarks første professor i paraplegi, hvilket styrker forskningen, koordinationen og helheden i den kliniske behandling.
Præhospitale fase og traumecenter

En styrkelse af den præhospitale indsats er vigtig. Halvdelen af vores medlemmer kommer til skade ved ulykker, herunder voldsomme trafikulykker, hvor den præhospitale fase spiller en stor rolle for at begrænse skaden.

Hertil kommer vigtigheden af geografisk at samle traumecenter, neurokirurgi og spinalcentret samme sted.

Personalet er kernen

Et engageret og højtspecialiseret personale er altafgørende for at opnå et højt behandlingsniveau. Desuden er det tværfaglige samarbejde overordentlig vigtigt i rygmarvsskadebehandlingen.

Ideen med centret i Skejby er ikke at opbygge noget nyt fra bunden men at overflytte det specialiserede personale fra Paraplegifunktionen til spinalcentret.

Uanset hvor fremtidens hospitalsbehandling af rygmarvsskadede ligger, må alle gøre sit yderste for at undgå personaleflugt og manglende videreudvikling. Ellers er der stor risiko for, at mange års opsamlet erfaring og ekspertise går tabt til stor skade for os med rygmarvsskader.

Alt dette er en meget stor ledelsesmæssig udfordring, der i åbenhed over for personale, patienter og andre interessenter skal lægges en køreplan for.

Fysiske rammer

Det er en forudsætning for etablering af et spinalcenter ved Skejby, at det har meget gode fysiske rammer og rekreative omgivelser.

Som nytilskadekommen rygmarvsskadet er man indlagt i 4 til 8 måneder; nogle gange op til et år. Når man er i sit livs krise, stiller det nogle helt særlige krav til rammer og omgivelser. Med hensyn til de rekreative omgivelser må en landskabsarkitekt, bulldozer og en gartner i sving på Skejby Mark, hvilket harmonerer med regionens ambitioner for nybyggeriet.

RYK ser det som en naturlig del af spinalcentrets etablering, at vi er med i planlægningen fra den projekterende fase til det færdige byggeri. Det gælder i øvrigt både den fysiske, sundhedsfaglige og organisatoriske del.

Vi vedlægger notatet fysiske rammer for et spinalcenter.

Tidsperspektiv

Usikkerhed om Paraplegifunktionens fremtid kan være ødelæggende. Det kan medføre personaleflugt og manglende videreudvikling. Hertil kommer, at afdelingen som nævnt er fysisk nedslidt og utidssvarende.

Derfor skal der handles nu. Spinalcentret på Skejby skal bygges nu.

Alt dette er en meget stor ledelsesmæssig udfordring, der i åbenhed over for personale, patienter og andre interessenter skal lægges en køreplan for. I modsat fald er der stor risiko for, at mange års opsamlet erfaring og ekspertise går tabt.

Høringspart

RYK undrer sig over, at vi ikke er på listen over høringsparter, men vi har selv måttet rekvirere høringsmaterialet. RYK er en meget aktiv organisation, der efterhånden mange gange både skriftligt, telefonisk og ved møder med både politikere og andre beslutningstagere har haft kontakt med regionen.

Vi ønsker fremover at være på listen over høringsparter.

RYK

RYK repræsenterer en gruppe af ellers raske mennesker, der pludseligt som følge af ulykke eller sygdom får læderet rygmarven. Nogle af os bliver lamme i benene (paraplegikere); andre tillige i arme og fingre (tetraplegikere). Livet slår en kolbøtte. Det er næsten som at begynde forfra. Alligevel kommer mange af os tilbage til livet – nu oftest fra en kørestol. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver højt specialiseret rehabilitering i form af læge- og sygeplejehjælp, fysio- og ergoterapi, psykologer og socialrådgivere med stor viden og i de rigtige faciliteter. Og det i et livslangt forløb.

Vi ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde med Region Midtjylland om forbedringer af behandlingen af mennesker med rygmarvsskader, herunder indgå i planlægningen af spinalcentret.

Med venlig hilsen

Anders J. Andersen

sundhedspolitisk konsulent, cand. jur.

Kopi til

Paraplegifunktionen på Regionshospitalet Viborg

Sundhedsstyrelsen, att. Lone de Neergaard