2007.04.02 - RYK´s notat om spinalcenter på Rigshospitalet

Spinalcenter ved Rigshospitalet 

Indledning 

I Østdanmark ønsker RYK al behandling af rygmarvsskadede, dvs. akutbehandling, rehabilitering, livslang kontrol og forskning placeret på et spinalcenter på Rigshospitalet. Organisatorisk skal centret være under Rigshospitalet, og det skal være en selvstændig afdeling på eller i umiddelbar nærhed af Blegdamsvej 9, Rigshospitalet. Et spinalcenter vil virkeliggøre RYKs mangeårige drøm om samling af behandlingen i tæt samspil med højtspecialiserede enheder. Med Region Hovedstadens hospitalsplan har vi en enestående historisk chance for at realisere Danmarks første spinalcenter, som alle sundhedsfaglige eksperter støtter.

Den chance må vi ikke forpasse 

Spinalcenter 

Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har man vidst, at centralisering af behandlingen af rygmarvsskadede giver det bedste behandlingsresultat. Det er erfaringerne både herhjemme og i udlandet. Behovet for centralisering af akutbehandling, rehabilitering og livslang kontrol dokumenteres også i ”Redegørelse om para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol, 1994. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af para- og tetraplegibehandling.” Centraliseringen har været en væsentlig forudsætning for, at mennesker med rygmarvsskader, der har et meget svært handicap, gennem intensiv og højtspecialiseret rehabilitering, igen kan ”komme tilbage til livet”. Overflytning af Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk til Blegdamsvej har været overvejet flere gange. Heller ikke i 1994 var tanken om overflytning til Blegdamsvej fremmed. Redegørelsen s. 52: ”En geografisk samling af rygmarvsskadecentrene, således at aktiviteterne ved Fysiurgisk Hospital, Hornbæk skulle flyttes til Rigshospitalet i København og tilsvarende aktiviteter ved paraplegifunktionen i Viborg flyttes til Århus Universitetshospital, måtte i givet fald forudsætte, at selve genoptræningsfaciliteterne, sygestuerne m.v., som allerede eksisterer i Hornbæk og Viborg skulle etableres igen ved overflytning.” Et spinalcenter, som også RYK ønsker det, beskrives sådan i redegørelsen s. 49: ”Et rygmarvsskadecenter benævnes internationalt også et spinalcenter. Hermed menes blandt andet en geografisk sammenhængende enhed:  - Som gennem hele behandlingsforløbet varetager alle faser af para- og tetraplegibehandlingen (akut-, genoptrænings- og den livslange behandlingsfase). Adgang til denne behandling tilbydes alle rygmarvsskadede, d.v.s. også tetraplegikere med høje læsioner og respirationsproblemer og børn.  - Med direkte adgang til alle relevante specialer. - Som fungerer i et veltilrettelagt samspil med tilsvarende udenlandske para- og tetraplegibehandlingscentre. - Som fungerer som opsamlings- og formidlingsenhed vedrørende behandling af para- og tetraplegikere i forhold til alle relevante parter (sygehuse, læger, fysioterapeuter, kommuner, amter, pårørende etc.). - Som altid er til rådighed, når der er behov herfor – det vil sige også uden forudgående visitation. - Som er velindrettet med hensyn til fysiske  behandlingsmuligheder – kirurgiske, medicinske, fysioterapeutiske etc. - Som har en tværfagligt sammensat stab af læger, sygeplejersker, sygehjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere etc. Med specialviden og erfaring. 

- Som er velegnet til kørestolsbrugere.

- Som af hensyn til det store behov for adgang til særlig ekspertise i andre specialer og forskning er etableret i tæt relation til et universitetshospital.”

Et spinalcenter ligger ved et landsdelssygehus med et bredt og højtspecialiserede funktioner. Centret skal være en samlet selvstændig enhed med sengeafsnit, daghospital,træningsfaciliteter og tilhørende tværfagligt personale, såsom læger, sygeplejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, sekretærer og portører.

Specialer 

For en menneskealder siden bestod rehabiliteringen af menneske med rygmarvsskader meget forenklet sagt kun af ”bøj-og-stræk” – dvs. en fysisk genoptræning og tilegnelse af fysiske færdigheder. I dag kan de forskellige specialer i langt højere grad hjælpe voksne og børn med rygmarvsskader. Specialerne inddrages i dag løbende i behandlingen, den livslange kontrol og forskningen. For effektivt at udnytte disse specialer, skal specialerne være til rådighed, hvilket i praksis betyder i fysisk nærhed, det vil sige på samme matrikel. Listen af relevante specialer for rygmarvsskadede i dag, der kræver et snævert samarbejde og derfor bør foregå under samme tag i Østdanmark:

 • neurokirurgi 

• urologi 

• plastikkirurgi 

• ortopædkirurgi 

• medicinsk gastroenterologi 

• gynækologi og obstetrik 

• fertilitet

• klinisk sexologi 

• pædiatri 

• anæstesi 

• neurologi 

• respiration 

• kardiologi

  • parakliniske specialer såsom mikrobiologi, klinisk biokemi, klinisk billeddiagnostik,

klinisk fysiologi og nuklearmedicin

  • håndkirurgi er en landsfunktion, der kun foregår på Rigshospitalet.

Som følge af Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, 2001, skal behandlingen af mennesker med rygmarvsskade på specifikke områder ske på Rigshospitalet. Disse specialer vil kunne hjælpe rygmarvsskadede endnu mere i fremtiden, hvilket gør såvel den  organisatoriske som fysiske nærhed til specialer endnu mere påkrævende. Hertil kommer, at udviklingen i de seneste år har vist, at andre specialer fremover vil blive involveret mere i behandlingen af rygmarvsskadede. Det gælder fx kræft. Her overlever flere og flere, men hvor følgerne af kræften har givet en skade på rygmarven. Denne gruppe af mennesker med rygmarvsskade vil fremover vokse i antal. En geografisk placering på Rigshospitalet vil muliggøre, at respiratorpatienter med rygmarvsskade kan modtages langt tidligere i deres rehabiliteringsforløb.  

Argumenter for overflytning fra Hornbæk til Blegdamsvej 9

  • Samling af akutbehandling (på Traumecentret), rehabilitering, livslang kontrol

og forskning.

  • Fysisk nærhed til andre specialer, som man kan trække på, bedre mulighed

for tværgående stuegang og tættere samarbejde specialerne imellem.

  • Bedre diagnostik og behandlingsmuligheder for nontraumatisk rygmarvsskadede

med komplicerede forløb eller ukendte årsager i akutfasen, hvor man

kan trække på mange specialer.

  • Mindre spildtid/transporttid til undersøgelser på Blegdamsvej, herunder radiologiske

og nuklearmedicinske.

  • Opbygge moderne tidssvarende faciliteter i nye bygninger med mulighed for

at bygge med de særlige krav, et spinalcenter stiller, heriblandt et varmtvandsbassin.

 

• Blegdamsvej har lettere ved at rekruttere personale, særligt læger.

 

• Styrker forskningen i og med at spinalcentret samler specialerne.

  • Samling af specialer styrker gennem inspiration og synergi også anden form

for udvikling. 

• Blegdamsvej er mere centralt for hele optageområdet end Hornbæk.

 Forudsætning 

Det er en absolut forudsætning for etablering af et spinalcenter på eller tæt ved Blegdamsvej 9, at det har meget gode fysiske rammer og rekreative omgivelser samt et fortsat højt fagligt niveau, der kan måle sig med det allerbedste internationalt. Som nytilskadekommen rygmarvsskadet er man indlagt i 4 til 12 måneder; i få tilfælde endnu længere. Når man er i sit livs krise, stiller det nogle helt særlige krav til de fysiske rammer og omgivelser. Kravene til de fysiske rammer og omgivelser giver nogle udfordringer, der i samarbejde med RYK vil kunne løses. Spinalcentret kan kun vanskeligt placeres i højhuset, der ikke umiddelbart egner sig til patienter med meget lange indlæggelsesforløb. Hertil kommer, at det er en betingelse for RYK, at centret er et selvstændigt center i et særligt afsnit med eget personale og ledelse. Det er vigtigt, at personalet således fortsat specialiseres, og at vi dermed kan bevare Danmarks høje kvalitet i behandlingen af rygmarvsskader.

Andet 

Para- og tetraplegi medfører et omfattende handicap. Får vi den rigtige behandling af sundhedsvæsnet, har vi gode forudsætninger for et godt og langt liv. Kravene til rutine, erfaring og ikke mindst koordination med hensyn til diagnostik, behandlingsmuligheder og sociale forhold er store og kræver indsats fra flere specialer med henblik på gode løsninger. Mange faggrupper er involveret og kræver mange års ekspertise i akut- og rehabiliteringsfasen og i den livslange kontrol. Faggrupperne er læger, plejepersonale, portører, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer. Med henblik på at fastholde kvaliteten i behandlingen og kontinuiteten i det livslange forløb er det meget vigtigt, at behandlingstilbuddet og opfølgningen udgør et sammenhængende hele. I dag er Hornbæk og fremover skal spinalcentret være den koordinerende edderkop i det store net. 

I forbindelse med indlæggelse ved anden sygdom uden forbindelse med rygmarvsskaden, er der særlige hensyn at tage. Dette er tilfældet, fordi rygmarvsskadede ingen eller kun ringe følesans og bevægelighed har neden for læsionsstedet. Det stiller særlige krav til behandling og pleje, som der bør tages højde for, hvilket kræver ekspertviden. Det drejer sig blandt andet om:

  • hvordan og på hvilket underlag en rygmarvsskadet må/kan lejres af hensyn til

at forebygge liggesår, kontrakturer mv.

 

• at rygmarvsskadedes benbrud ikke må behandles med cirkulær gips

 

• at mange rygmarvsskadede ikke kan tåle traditionel narkosebehandling

 

Side 5

 

• at mange tetraplegikere har et usædvanligt lavt blodtryk

  • at en del rygmarvsskadede med læsioner over 7. rygmarvsniveau kan få autonom

hyperrefleksi, der kan give livstruende blodtryksforhøjelse

 

• de særlige forhold omkring rygmarvsskadedes ændrede blære- og tarmforhold

  • at der skal sikres en korrekt og afpasset opfølgning i hjemmet efter udskrivelsen

Er man ikke opmærksom på disse særlige forhold, kan det medføre livslange komplikationer

eller i værste fald død.

AA, 2. april 2007