Ældre - gammel med rygmarvsskade

Jane Horsewell workshop: 

Aldring med rygmarvsskade

Hvordan forbereder vi os til en god alderdom med en rygmarvsskade? Og hvordan tages der bedst muligt hensyn til den aldrende patientsammensætning i selve rehabiliteringen? Det var spørgsmål, der blev rejst på RYKs workshop på NoSCoS under titlen ”Aldring med en rygmarvsskade”.

Tekst: Mikkel Bundgaard og Jens Bo Sørensen

Den gode nyhed er, at personer med rygmarvsskade bliver ældre end tidligere. Samtidig er gennemsnitsalderen for nyskadede blevet væsentligt højere end tidligere. To faktorer, der rejser en række problemstillinger. For hvordan forbereder vi os til en god alderdom, og hvilke udfordringer giver en aldrende patientsammensætning? Dette er baggrunden for, at RYK valgte at sætte fokus på aldring med en rygmarvsskade, da vi fik mulighed for at afholde en workshop på NoSCoS kongres.

Nordisk panel

Workshoppen blev holdt på førstedagen af kongressen, og i panelet var samlet repræsentanter fra vores søsterorganisationer i Finland, Sverige og Danmark. Som fagperson var inviteret ambulantsygeplejerske, Susanne Døssing, der til daglig møder tidligere indlagte patienter på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
Vi havde lagt op til en dialog om ikke blot den fysiske omstilling men også den mentale og sociale omstilling ved at blive ældre. 

Forberedelse i rehabiliteringen

Vi ved godt, at fysisk aktivitet og sunde kostvaner er afgørende for vores velbefindende og kan have positiv indvirkning på vores alderdom. Når det ikke lykkes, handler det ofte om vaner, som kan være svære at bryde. Derfor var én af pointerne i workshoppen, at der allerede i rehabiliteringen bør være mere fokus på, hvordan vi forbereder os til en god alderdom. Også selv om man stadig føler sig ung og frisk.
I det hele taget vil det være godt at skabe øget opmærksomhed på betydningen af gode vaner og forebyggelse. Lad det også være en opfordring til vores redaktør i nærværende magasin. Alderdom og skavanker kan være et tabu – lad os bryde det.

Økonomien

Når vi når folkepensionsalderen, kan det få mærkbar betydning for vores økonomi, hvis vi ikke har en pensionsopsparing. Måske vil det knibe med at have råd til bil? Det kan få drastiske konsekvenser for det sociale liv i vores situation med nedsat førlighed. Men vi kan også forvente, at vores sociale behov ændrer sig. Måske finder vi større værdi i relationer til vores naboer, og dem der er tæt på os. Derfor kan det for nogen være en kvalitet at tænke bofællesskaber. En ide, der blev rejst på workshoppen af RYK. (Se artikel om emnet i forrige RYK! magasin).

Den mentale omstilling

Vi med en rygmarvsskade har oplevet et voldsomt tab i førlighed, og derfor kan det virke ekstra slemt at mærke alderens konsekvenser på kroppen. Hvem vil ikke være så selvhjulpen som muligt så længe som muligt? Derfor kan der være en tendens hos nogle af os til at ignorere ændringer og kæmpe imod i en grad, der kan forværre situationen. Fx at vente lidt for længe med at acceptere, at man får brug for en el-kørestol i stedet for en manuel. Eller drosle ned på de sportslige aktiviteter, inden det kommer til overbelastning på fysikken. Men det vil altid være en personlig afvejning, hvor meget de enkelte aktiviteter betyder for ens velvære. Derfor skal man heller ikke altid nægte sig selv gode oplevelser på trods af, at det kan have negative konsekvenser. Men mærk efter og find en rimelig balance.

Mere end 100 kongresdeltagere deltog i workshoppen, hvilket vi kan være godt tilfredse med.

 

The Jane Horsewell Workshop

Planlægningsgruppen havde valgt at navngive RYKs første workshop efter én af RYKs tidligere formænd, Jane Horsewell, som vi desværre mistede sidste år. Jane arbejde hårdt for både brugerindflydelse og internationalt samarbejde. Således fandt hun hurtigt ind i det nordiske samarbejde, hvor hun bl.a. var blandt initiativtagerne til et stort netværksprojekt for kvinder med rygmarvsskade i Norden.
Da den europæiske rygmarvsskadeorganisation, ESCIF skulle dannes, var Jane også med. Hun blev ved stiftelsen valgt til vicepræsident og senere til præsident.
Jane lancerede desuden idéen om et verdensomspændende brugernetværk, hvilket er i tråd med den store indsats, som Jane har lagt i at få løftet behandlersystemets respekt og medinddragelse af den rygmarvsskadede bruger.  
Vi har fra RYKs side opfordret NoSCoS til fremover at have en brugerarrangeret ”Jane Horsewell Workshop”. Dels for at ære Jane, dels for altid at minde os om væsentligheden af brugernes stemme i sådanne konferencer.