Århus - en verdensby

Tekst: Bente Ovesen

- Jeg er glad for renoveringen ved Åen i Århus. Fra
Globen Flakket til Cross Café er 14 ud af 17 restauranter
og cafeer med adgang for kørestolsbrugere.
Vil I med på Drive in Tour og fortælle historien? spurgte
Stig Langvad, formand for De Samvirkende
Invalideorganisationer, DSI.
Det ville vi. 

Touren starter med brunch en
søndag formiddag i april på Café
Castenskjold. Byen er knapt
vågen. Der er næsten mennesketomt,
og inde bag cafeernes glasruder er der
hektisk aktivitet inden de åbner kl. 10.
Kirkeklokkerne kimer fra alle verdenshjørner.
Stig og jeg mødes udenfor cafeen
og kører ind uden problemer.
Stigs hjælper bliver straks sendt i kælderen
for at checke handicaptoilettet.
- Kampen om midtbyen startede for
godt 10 år siden, fortæller Stig Langvad,
da vi har placeret os ved et vinduesbord
med udsigt til åen.
- Da Store Torv blev renoveret skabte
man tilgængelighed til Gud ved at sænke
hele torvet, så der blev niveaufri adgang
til domkirken. Til gengæld blev
butikkerne ikke gjort tilgængelige.
- Lidt bedre blev det da Lille Torv og
Immervad skulle renoveres. Men da
Åen blev fritlagt blev tilgængeligheden
endelig i topklasse. Det findes ikke
bedre i Danmark, konstaterer Stig.
På en skala fra ét til fem giver han området
omkring Åen fire store stjerner.
- Det er en fed historie at fortælle,
kommer det glad fra Stig. Som regel er
det da også en langt mere kritisk historie,
Stig går i medierne med, når han
som formand for DSI går til kamp for at
sikre adgang for alle til bygninger, stadions,
torve og veje.

Bygget ovenpå gummistøvler
Fra vores vinduesplads ser vi direkte
over på Danmarks største event-,
sport- og natcafé, Gazstation, på modsatte
side af Åen.
- Den er bygget oven på mine gummistøvler,
siger Stig pludselig og fortæller
resten af historien.
- Jeg er født derovre bagved, i nr. 80,
1. tv. Da jeg var tre-fire år sad jeg fast i
et mudderhul. Jeg råbte på min mor,
som kom ned og trak mig op, men
mine gummistøvler blev stående.
- Jeg regner med, de står der endnu,
siger han med et glimt i øjet.
Gazstation er indrettet i en gammel
benzinstation fra før fritlægningen af
åen og naturligvis tilgængelig i kørestol.

35 år i Århus
Stig har levet det meste af sit liv i Århus
midtby, fra 1956 - 1961 og igen
fra 1978 til i dag.
- Men det er først nu, jeg føler mig
hjemme. Det er først nu, jeg har
næsten samme frihed som andre til at
være spontan. Hvis jeg skal ud at
spise, drager jeg bare af sted. Der er
mindst 30 spisesteder i Århus, hvor
jeg kan komme ind, og jeg kan frit vælge
mellem gourmetmad, bøffer eller
burgere.
En af hans yndlingsindgange er hos
Café Phillip. Der er to trin op til cafeen,
men inden for døren kan man ved et
tryk på en knap få indgangspartiets
trægulv til at hæve sig op i niveau med
resten af lokalet. Stig forklarer:
- Løfteplatformen er konstrueret specielt
til cafeen. Den er smuk, smart og
skjult. En genial løsning, hvis lige kun
findes på Marienborg, statsministerens
bolig.
Blandt andre gode historier fortæller
Stig om en restaurant i to plan i Vestergade,
der har en bagindgang med elevator
til kælderplan. Han fortæller også
om den legendariske Clausens Boghandel
i Ryesgade, som er indrettet med
café i kælderen, hvortil der er adgang
med trappelift til 225 kg, og om herretøjsforretningen
Mr. Værum, ligeledes i
Ryesgade, der har sænket gulvet i hele
butikken ca. en halv meter for at blive
tilgængelig.

Tilgængelighedsjunta i Århus
Stig blev kørestolsbruger i 1973 og
havde i mange år en ambition om at
flytte rundt i midtbyen for på den måde
at gøre den tilgængelig, men på et
tidspunkt opgav han den individuelle
kamp. Den blev for dyr og for langsom.
- I Århus har vi en lille tilgængelighedsjunta
på tre mænd - Claus Bjarne Christensen,
arkitekt og medlem af Handicaprådet,
Jørgen Bak, DSI, og jeg.
Efterhånden har vi fået et godt samarbejde
i stand med Århus Kommune.
Jeg har derfor store forventninger til
åbningen af resten af åen. Hvis den
ikke bliver lige så tilgængelig, er det
enten et udtryk for bevidste fravalg eller
ubetænksomme fejl.
Arbejdet med at fritlægge den resterende
del af åen forventes færdigt
inden årets udgang. Her vil der fortrinsvis
være butikker og beboelse som nu,
men ud foran hovedbiblioteket, Mølleparken,
bliver der anlagt en stor folkelig
solterrasse ned til åen, som forhåbentlig
bliver tilgængelig for alle.
En trussel og en løftestang for Århus
I august i år bliver rektor for Danmarks
Designskole, Gøsta Knudsen, udnævnt
som ny stadsarkitekt i Århus kommune.
Om ham siger Stig:
- Arkitektur skal være for mennesker,
mens kunst godt må være for en smal
gruppe. Gøsta Knudsen er først og
fremmest æstetiker og designer. Jeg
ser ham som en potentiel trussel for
Århus og den positive byudvikling.
Men som Stig konkluderer:
- Han kan ikke trække det ned under
lovens niveau.
Og lovens niveau bliver efter Stigs mening
hævet væsentligt, når der til efteråret
kommer et nyt bygningsreglement.
Det bedste og mest detaljerede nogensinde.
Bedre i detaljen end det amerikanske.'

Apropos Amerika
Hvordan ser Stig på tilgængeligheden i
Århus sammenlignet med New York og
Barcelona, som begge har ry for at
være paradis på jord for en kørestolsbruger?
- Århus er bedre, siger han efter en
kort betænkningstid.
- Der er flere gode handicaptoiletter,
restauranter og forretninger i Århus.
Man føler sig langt mere fri, når man
går rundt. Til gengæld er den offentlige
transport langt bedre i New York og
Barcelona. I Århus er der tilgængelige
busser, men man ved aldrig, hvor de
kører hen eller hvornår. Det er virkelig
uforståeligt. Jeg er også meget imponeret
over miljøet og tilgængeligheden i
Cape Town i Sydafrika. Der svømmede
sæler rundt i havnen lige ud for mine
benstøtter - og vejret er meget bedre.

Toilet ved siden af
Efter et par timers samtale og en stor
brunch forlader vi cafeen for at se på
ramper, lifte og granitopkørsler langs
åen. De er der alle sammen, og på
vores vej møder vi flere kørestolsbrugere
på vej ud i det århusianske caféliv.
Vi checker også lige to handicaptoiletter.
På Café Castenskjold kom Stigs
hjælper tilbage med følgende beskrivelse:
Man skal ned i kælderen med en
elevator, toiletrummet er kæmpestort
og med støtter i væggen, men håndvasken
sidder langt væk fra toilettet. På
Café Essens var meldingen: “Handicaptoilet?
Der er vist et i kælderen, men
det bruger vi ikke. Kan I ikke gå ind på
cafeen ved siden af?”
Hvordan skal man reagere på den bemærkning?
Vi vælger at ryste på hovedet
og grine lidt ude på gaden.
Tilgængelighed til fysikken er én ting -
holdninger til personer med handicap noget ganske andet!